Kontanthjælp - udmåling - ægtepar - studerende ægtefælle - fradrag af fiktiv indtægt (* 1) (* 2)

Kontanthjælp - udmåling - ægtepar - studerende ægtefælle - fradrag af fiktiv indtægt (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

Den 15-årige skoleelev M blev i juli 1989 gift i udlandet. Ægtefællen kom til Danmark i december 1989.

M fik hjælp efter bistandslovens § 42 til færdiggørelse af 9. klasse i skoleåret 1989-90, men fik afslag på § 42-hjælp til gymnasieundervisning, som han påbegyndte i august 1990.

Da ægtefællen tidligere havde haft arbejde og derfor opfyldte betingelserne for at få kontanthjælp, blev der fra den 1. juli 1990 udmålt hjælp efter bistandslovens § 37 efter en beregningsmodel, hvorved hjælpen blev beregnet som hjælp til en enlig med almindelig grundydelse. Denne beregningsmodel udløste hjælp med 2.796 kr. pr. måned mod 1.627 kr. efter den sædvanlige model. Efter denne skulle der foretages ægteparberegning, hvor der efter kommunens praksis blev modregnet et beløb på 3.965 kr., svarende til det vejledende minimumsbeløb en studerende ægtefælle skal bidrage til den fælles forsørgelse med. Beløbet var dog fiktivt, idet M ikke ville kunne få SU-støtte, før han blev 18 år.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens udmåling. Nævnet begrundede afgørelsen med, at udgangspunktet ved fastsættelsen af størrelsen af hjælpen til ægtefællen var, at en studerende ikke kan modtage hjælp efter bistandslovens kontanthjælpsbestemmelser, bortset fra de situationer, som er omhandlet i Socialministeriets bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter bistandsloven i særlige tilfælde. Endvidere fremgår det af bistandslovens § 6, at ægtefæller har en gensidig forsørgerpligt, foruden at en person har pligt til at forsørge sig selv. Nævnet tiltrådte derfor, at socialforvaltningen ved sin vurdering af hjælpemulighederne havde fundet, at M som studerende som minimum måtte være i stand til at bidrage til sin egen forsørgelse.

Nævnet bemærkede endvidere, at det principielle udgangspunkt for udmålingen var en beregning som til et ægtepar. Da det ikke er muligt at yde hjælp til en studerende ægtefælle og på baggrund af ægtefællers gensidige forsørgerpligt burde der derefter i den beregnede hjælp foretages et fradrag svarende til det beløb, som den studerende ægtefælle efter en konkret vurdering bidrog eller burde bidrage med til underhold og de fælles faste udgifter.

Nævnet fandt, at det beløb, som M burde bidrage med, som udgangspunkt mindst burde dække hans egen forsørgelse. Nævnet bemærkede i denne forbindelse, at nævnet fandt det betænkeligt, hvis der ved fastsættelsen af størrelsen af det beløb, som M burde bidrage med, blev taget udgangspunkt i et af socialforvaltningen fastsat vejledende minimumsbeløb, som relaterede sig til SU-støtten i en situation, hvor M af formelle grunde ikke kunne få SU-støtte.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af M, som gjorde gældende, at der i hans tilfælde var tale om fradrag af et fiktivt beløb, idet han som under 18-årig var afskåret fra at få støtte fra SU.

Antaget til principiel behandling

Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af spørgsmålet, om der kan foretages fradrag for et fiktivt beløb svarende til et beløb, som den studerende ægtefælle efter en konkret vurdering bidrager eller bør bidrage med til underhold og faste udgifter.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 6, § 37, § 38 og § 40.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Hjælpen til et ægtepar, hvoraf den ene er studerende, skulle beregnes efter de sædvanlige regler for ægtepar, men således at der ved beregningen skete fradrag for den del af familiens forsørgelsesbehov, som den studerende ægtefælle måtte påtage sig.

I M's situation fandt Ankestyrelsen, at M's forsørgelsespligt passende ville kunne fastsættes til 3.965 kr. svarende til det af kommunen anvendte vejledende minimumsbeløb, som relaterer sig til den SU-støtte, M ville have kunnet modtage, såfremt han ikke af formelle grunde havde været afskåret fra at modtage SU-støtte.

Med den anførte ændring vedrørende fastsættelsen af det beløb, som M efter en konkret vurdering burde bidrage med til den fælles forsørgelse, tiltrådte Ankestyrelsen amtsankenævnets afgørelse.

Det blev tilføjet, at Ankestyrelsens afgørelse ikke medførte pligt til at tilbagebetale nogen del af den hjælp, der var ydet på grundlag af amtsankenævnets afgørelse.

2. J.nr. 10326-90.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

M havde i forbindelse med aftjening af værnepligt en indtægtsnedgang fra en månedlig nettoindkomst på 11.300 kr. til 5.300 kr., hvoraf de 2.300 kr. ikke var skattepligtige (kostpenge).

Ægtefællen H var studerende, men var ikke berettiget til ydelser fra

Statens Uddannelsesstøtte, da mulighederne var opbrugt på grund af tidligere studieskift.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen fratrak ved udmålingen af kontanthjælp et beløb svarende til, hvad H kunne have fået fra Statens Uddannelsesstøtte (stipendium og lån), da der ikke kunne ydes hjælp til H som studerende.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af M.

LOVGRUNDLAG

Som i sag nr. 1.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltrådte socialforvaltningens afgørelse med den givne begrundelse.

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om udmåling af kontanthjælp til ægtepar, hvoraf den ene ægtefælle var studerende. Der kunne foretages fradrag i den udmålte hjælp svarende til den del af familiens forsørgelsesbehov, som den studerende ægtefælle måtte påtage sig.

Fradraget kunne fastsættes til et beløb svarende til, hvad den studerende ægtefælle ville have kunnet få i støtte fra Statens Uddannelsesstøtte, hvis pågældende ikke af formelle grunde havde været afskåret fra at få hjælp derfra.