Legislator Case Law & Legislation
W19901924225 DK

Ret til sygedagpenge - karantæne fra arbejdsløshedskasse (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 19242 Historic

Ret til sygedagpenge - karantæne fra arbejdsløshedskasse (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at der ikke var ret til dagpenge i forbindelse med en sygeperiode fra den 1. juni l990 sålænge pågældende var omfattet af en almindelig karantæne efter reglerne om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

Kommunen oplyser, at pågældende selv opsagde sin stilling den l. maj l990 til fratræden med udgangen af samme måned. Pågældende blev på dette grundlag idømt karantæne af 5 ugers varighed fra sin arbejdsløshedskasse, HK.

Pågældendes sidste sygedag var den 30. juni l990, og den l. juli l990 gik pågældende igen i arbejde.

Pågældende har været i uafbrudt beskæftigelse i perioden l. januar l990 og indtil sygdommens indtræden, og har de sidste 13 uger før fraværet arbejdet mere end 120 timer.

Pågældende har i sin klageskrivelse anført, at hun ikke vidste, at hun ville blive sygemeldt.

AFGØRELSE

Dagpengeudvalget har på sit møde den 22. oktober l990 truffet den afgørelse, at kommunen ikke har pligt til at udbetale dagpenge for perioden l. juni l990 til 30. juni l990.

Udvalget har ved afgørelsen lagt vægt på, at lønmodtageren, selvom hun har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mere end 120 timer, i hele sygeperioden har været omfattet af en almindelig karantæne efter reglerne om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, jf. dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1990 19242 Historic

Afslag på dagpenge, selvom pågældende havde været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden, og i denne periode havde været beskæftiget i mere end 120 timer, da pågældende i hele sygeperioden havde været omfattet af en almindelig karantæne efter reglerne om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →