Legislator Case Law & Legislation
W19901921725 DK

Beskæftigelseskrav - vikar - vagtbureau (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 19217 Historic

Beskæftigelseskrav - vikar - vagtbureau (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke har ret til barseldagpenge i forbindelse med en fraværsperiode fra den 18. maj l990 med den begrundelse, at pågældende ikke opfylder beskæftigelseskravet om 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår af sagen, at pågældende, der er medicinstuderende, er beskæftiget af arbejdsgiveren som sygeplejevikar. Det er oplyst, at pågældende i perioden 15. februar - 17. maj l990 har arbejdet som følger

Februar måned l990 - ingen indtægt.

Marts måned l990 - 4 vagter den 23., 24., 25., 26. fordelt på 2 uger og med 12 l/4 time pr. vagt.

April måned l990 - 7 vagter den 6., 7., 8., 18., 20., 28., 30. fordelt på 4 uger med 8 l/4 time pr. vagt.

Maj måned l990 - 2 vagter den 10., 11. fordelt på 2 uger med 8 l/4 time pr. vagt.

Pågældende har således i 13 ugers perioden forud for den 18. maj l990 arbejdet ialt 123,25 timer.

Pågældende var ikke på fraværstidspunktet dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

AFGØRELSE

Dagpengeudvalget har på sit møde den 24. august 1990 truffet den afgørelse, at lønmodtageren ikke har ret til barseldagpenge i forbindelse med fraværet fra den 18. maj 1990, idet lønmodtageren ikke har været uafbrudt tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværets indtræden, jf. dagpengelovens § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.

Beskæftigelseskravet anses således ikke for opfyldt, hvis en lønmodtager i de sidste 13 uger kun har været tilknyttet arbejdsmarkedet ved et eller flere enkeltstående arbejdsforhold med mellemliggende ledighedsperioder, uanset om den faktiske arbejdstid er 120 timer eller mere. Er der tale om løbende ansættelsesforhold i hele 13 ugersperioden, vil beskæftigelseskravet være opfyldt, hvis den faktiske arbejdstid er 120 timer eller mere.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1990 19217 Historic

Afslag på barseldagpenge til sygeplejevikar tilknyttet vagtbureau med den begrundelse, at hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet om 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet, uanset at pågældende i denne periode havde arbejdet i 120 timer, idet der ikke var tale om løbende ansættelse.

Pågældende var ikke på fraværstidspunktet dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →