Forlængelse af dagpengeudbetalingen (* 1) (* 2)

Forlængelse af dagpengeudbetalingen (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at dagpengeudbetalingen skulle standses den 20. april 1990.

Kommunen har begrundet afgørelsen med, at lønmodtageren i en tidligere sygeperiode har opbrugt mere end 52 uger indenfor 18 måneder og derfor i forbindelse med det aktuelle sygefravær kun var berettiget til dagpenge i de første 2 uger.

Det fremgår af sagen, at lønmodtageren var sygemeldt i perioden 4. januar 1988 - 1. januar 1990 på grund af en gigtlidelse.

Lønmodtageren havde før denne sygeperiode i en årrække været beskæftiget som klipperske indenfor tekstilindustrien.

I henhold til dagældende dagpengelovs § 47 har kommunen iværksat revalideringsmæssige foranstaltninger. Således blev lønmodtageren den 1. oktober 1988 placeret i en vederlagsfri arbejdsprøve, der imidlertid måtte ophøre den 31. oktober 1988 på grund af smerter.

Den 2. januar 1990 blev lønmodtageren ansat i en beskæftigelse, hvor hun modtog overenskomstmæssig løn med refusion i henhold til bistandslovens § 42. Ansættelsen ophørte pr. 31. januar 1990, hvor sikrede overgik til at modtage dagpenge fra en arbejdsløshedskas- se.

Den 6. april 1990 blev lønmodtageren sygemeldt på grund af et benbrud. Kommunen udbetalte dagpenge til den 20. april 1990, hvor udbetalingen blev standset under henvisning til varig- hedsbegrænsningen.

Det fremgår af sagen, at kommunen har modtaget lægelig dokumentation af 26. april 1990, hvoraf fremgår, at sygemeldingen forventes at vare 6 - 8 uger fra denne dato.

AFGØRELSE

Dagpengeudvalget har på sit møde den 17. august 1990 truffet den afgørelse, at kommunen har pligt til at udbetale dagpenge ud over den 20. april 1990, idet udbetalingen af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2 og § 42, stk. 3, samt Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 5. marts 1990, § 48, stk. 1, nr. 2.

Udvalget har ved afgørelsen lagt vægt på, at der foreligger lægelig dokumentation for, at pågældende er under behandling og at sygeperioden forventes afsluttet inden for 26 uger.

Dagpengeudvalget ændrer således kommunens afgørelse.

Kommunen har pligt til at forlænge dagpengeudbetalingen ud over varighedsbegrænsningen, når der foreligger lægelig dokumentation for, at der kan forventes raskmel-ding inden for kortere tid. Forlængelse skal ske, selvom dagpengeretten var opbrugt før den aktuelle sygeperiode.