13-ugers perioden - karantæne - aktuel ret til arbejdsløshedsdagpenge (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
13-ugers perioden - karantæne - aktuel ret til arbejdsløshedsdagpenge (* 1)
SAGSFREMSTILLING
Kommunene traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde ret til
dagpenge fra kommunen i forbindelse med en sygeperiode fra den 4. -
15. maj 1990.
Kommunen har begrundet afgørelsen med, at lønmodtageren havde haft
karantæne i forhold til sin A-kasse i perioden 21. februar - 27.
marts 1990 og derfor ikke opfyldte betingelsen om tilknytning til
arbejdsmarkedet i 13 uger.
Det fremgår af sagen, at pgl. havde haft karantæne i den nævnte
periode, samt at han gik i arbejde i begyndelsen af april 1990 og var
i ansættelse på sygemeldingstidspunktet.
AFGØRELSE
Dagpengeudvalget har på sit møde den 17. august 1990 truffet den
afgørelse, at kommunen har pligt til at udbetale dagpenge i den
omhandlede sygeperiode, idet lønmodtageren på sygemeldingstidspunktet
har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før
sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i
mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren
for samme periode eller beskæftigelsesforhold, jf. dagpengelovens §
4, stk. 1, nr. 1.
Udvalget har ved afgørelsen lagt vægt på, at lønmodtageren havde
aktuel ret til arbejdsløshedsdagpenge på sygemeldingstidspunktet.
Dagpengeudvalget ændrer således kommunens afgørelse.
En lønmodtager, der var i arbejde på sygemeldingstidspunktet havde ret til dagpenge under sygdom, selv om pgl. 1 13-ugers perioden før sygdommens indtræden havde haft en periode med karantæne i A-kassen.