restskat - nedsættelse af personfradrag - omberegning af hjælpen (* 1) (* 3)

- restskat - nedsættelse af personfradrag - omberegning af hjælpen (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Redegørelse for de enkelte sager

M var udsat for et trafikuheld juleaftensdag 1985. Han var herefter sygemeldt og modtog sygedagpenge samt supplerende hjælp efter bistandslovens § 37.

M søgte i april 1987 om hjælp til betaling af en restskat for 1986 på 3.461 kr.

M var ikke af socialforvaltningen blevet gjort opmærksom på, at han skulle ændre sit skattekort i forbindelse med, at han modtog supplerende hjælp efter bistandsloven.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afslag på at yde hjælp til betaling af restskat på 3.461 kr.

Der blev herved lagt vægt på, at der var tale om gæld til det offentlige.

Nævnet tilføjede samtidig, at såfremt M modtog kontanthjælp og samtidig havde indtægter, der faldt sammen med det tidspunkt, hvor restskatten forfaldt til betaling, da ville kun nettoindtægten blive fradraget i den økonomiske hjælp.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

M anførte, at socialforvaltningen var skyld i, at han var kommet i gæld.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Der var ikke i bistandslovens § 46 hjemmel til at yde hjælp til betaling af restskat.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse burde ske en omberegning af § 37-hjælpen for 1986 for så vidt angår den del af restskatten, der kunne henføres til den udbetalte kontanthjælp.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

2. J.nr. 20377-88.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

M modtog i perioden 1. maj 1985 til sommeren 1987 hjælp i henhold til bistandslovens § 42.

M søgte i maj 1987 om hjælp til betaling af en restskat for 1986 på 5.015 kr.

Restskatten var opstået som følge af, at der ikke var sket forskudsregistrering af stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte og sociale ydelser efter bistandslovens § 42.

Af kommunens journalark fremgik, at M først den 6. november 1986 var blevet gjort opmærksom på, at der skulle ske forskudsregistrering.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afslag på at yde hjælp til betaling af restskat for 1986.

Nævnet lagde vægt på, at der var tale om gæld til det offentlige.

Nævnet tilføjede samtidig, at såfremt M modtog kontanthjælp efter bistandsloven og samtidig havde indtægter, der faldt sammen med det tidspunkt, hvor restskatten forfaldt til betaling, da ville kun M's nettoindtægt blive fradraget i den økonomiske hjælp.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af M.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Der var ikke i bistandslovens § 46 hjemmel til at yde hjælp til betaling af restskat.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse burde ske omberegning af § 42- hjælpen for 1986 for så vidt angik den del af restskatten, der kunne henføres til den udbetalte kontanthjælp.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

3. J.nr. 15274-88.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

K fik i juli 1987 bevilget hjælp i henhold til bistandslovens § 42.

Der blev ved udmålingen af hjælpen foretaget fradrag for stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte.

K søgte den 1. juni 1988 om særskilt hjælp til betaling af restskat for 1987 på 5.373 kr. Restskatten var opstået, fordi K i hele 1987 havde modtaget stipendier fra SU, uden at hun samtidig havde fået ændret sin forskudsregistrering i forbindelse med bevillingen af § 42-hjælpen.

K var ikke blevet vejledt om de skattemæssige konsekvenser af kontanthjælpen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen bevilgede K hjælp til betaling af halvdelen af restskatten for 1987 på 5.373 kr. Der blev lagt vægt på, at K kun havde modtaget § 42-hjælp for halvdelen af 1987.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

K henviste til, at restskatten hidrørte fra de ydelser hun havde modtaget i henhold til bistandslovens § 42, hvorfor restskatten skulle dækkes over bistandsloven.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Socialforvaltningen anførte overfor Ankestyrelsen, at K udelukkende modtog § 42-hjælp i sidste halvdel af 1987. Såfremt K på dette tidspunkt havde indgået aftale med skattevæsenet om frivillig indbetaling af B-skat, ville kontanthjælpen på dette tidspunkt have været forhøjet med et tilsvarende beløb. Det bevilgede beløb på 2.686,50 kr. kunne derfor betragtes som en slags efterregulering for perioden 1. juli - 31. december 1987.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Der var ikke i bistandslovens § 46 hjemmel til at yde hjælp til betaling af restskat.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse burde ske en omberegning af § 42-hjælpen for 1987 for så vidt angik den del af restskatten, der kunne henføres til den udbetalte kontanthjælp, uanset at § 42- hjælpen kun var ydet for halvdelen af 1987.

Ankestyrelsen ændrede således socialforvaltningens afgørelse.

4. J.nr. 20211-88.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

M fik den 12. august 1985 bevilget hjælp i henhold til bistandslovens § 42 til en uddannelse som maskintekniker.

I perioden 1. januar - 31. juli 1986 blev hjælpen udmålt med 4.400 kr. pr. måned. M modtog samtidig stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte.

Som led i uddannelsen skulle M pr. 1. august 1986 i praktik på en virksomhed, hvorfor han anmodede skatteforvaltningen om et nyt skattekort. Da M fandt, at det skattemæssige fradrag var usædvanligt stort, henvendte han sig påny, men fradraget blev blot endnu større, hvilket han herefter anså for at være korrekt.

M fik for indkomståret 1986 en restskat på 11.152 kr., idet der ikke i beregningen af skatten var taget højde for udbetalingerne af uddannelsesstøtte.

M anmodede herefter socialforvaltningen om betaling af restskatten med henvisning til, at kommunen burde have vejledt ham om nødvendigheden af at få skattekortet ændret for at undgå restskat.

Socialforvaltningen afslog ansøgningen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet var enig med socialforvaltningen i, at der ikke i bistandslovens bestemmelser var hjemmel til at betale restskat.

Nævnet pålagde i stedet kommunen at foretage omberegning af kontanthjælpen i henhold til bistandslovens § 37 for den periode i 1986, hvor M fik udbetalt kontanthjælp eller fik udbetalt for lidt som følge af, at der ikke i den oprindelige udmåling blev taget hensyn til, at der skulle betales B-skat af stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte.

Der blev herved lagt vægt på, at M, som modtager af revalideringshjælp, burde have været vejledt om nødvendigheden af at få skattekortet ændret for at undgå restskat.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af socialforvaltningen.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Der var ikke i bistandslovens § 46 hjemmel til at yde hjælp til betaling af restskat.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse burde ske en omberegning af § 42-hjælpen for 1986 for så vidt angik den del af restskatten, der kunne henføres til den udbetalte kontanthjælp.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

5. J.nr. 15522-88.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

K modtog i perioden 27. maj 1986 til 31. juli 1987 hjælp i henhold til bistandslovens § 42.

Der blev ved udmålingen af hjælpen foretaget fradrag for stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte.

K fik i 1987 en restskat for 1986 på 3.876 kr. En del af restskatten var opstået i forbindelse med den ydede kontanthjælp.

K var ikke blevet vejledt om de skattemæssige konsekvenser af den ydede kontanthjælp.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen fandt, at der alene kunne ydes kontanthjælp til dækning af den del af restskatten, der kunne henføres til stipendier, der havde påvirket udmålingen af kontanthjælp i perioden 27. maj - 31. december 1986.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af K med henblik på betaling af den fulde restskat.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Socialforvaltningen anførte overfor Ankestyrelsen, at der havde været tale om en omberegning af den ydede § 42-hjælp og ikke egentlig hjælp til betaling af restskat, hvilket der ikke var lovhjemmel til.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Der var ikke i bistandslovens § 46 hjemmel til at yde hjælp til betaling af restskat.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse burde ske en omberegning af § 42-hjælpen for 1986 for så vidt angik den del af restskatten, der kunne henføres til den udbetalte kontanthjælp.

Ankestyrelsen ændrede således socialforvaltningens afgørelse.

6. J.nr. 20319-88.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

M modtog i perioden 1. januar 1985 - 28. februar 1986 hjælp i henhold til bistandslovens § 42. Der blev ved udmålingen af hjælpen foretaget fradrag for Statens Uddannelsesstøtte samt for ægtefællens indtægt.

M søgte i maj 1986 om hjælp til betaling af ægtefællens restskat for 1985 på 16.506 kr. M henviste til, at restskatten var opstået på grund af, at socialforvaltningen havde indberettet et for lille beløb i sociale ydelser til skattevæsenet.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afslag på at yde hjælp efter bistandsloven til betaling af ægtefællens restskat, idet der var tale om gæld til det offentlige, hvilket uanset årsagen til gældens opståen ikke kan dækkes af kontanthjælp.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

M henviste til, at hjælp til uddannelse var en nettoudbetaling, hvorfor socialforvaltningen skulle udrede den deraf følgende restskat for 1985 til ægtefællen.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Der var ikke i bistandslovens § 46 hjemmel til at yde hjælp til betaling af restskat.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse burde ske en omberegning af § 42-hjælpen for den del af restskatten, der kunne henføres til den udbetalte kontanthjælp.

Sagen blev hjemvist til kommunen med henblik på en beregning af, hvad kontanthjælpen havde betydet for ægtefællens restskat for 1985.

Ankestyrelsen har behandlet en række sager om hjælp til betaling af restskat.

Restskatten var opstået som følge af udbetaling af hjælp efter bistandslovens § 37 eller § 42, uden at der samtidig var sket ændring af forskudsregistreringen.

Udbetalingen af behovsbestemte ydelser efter bistandsloven medfører en nedsættelse af personfradraget.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der i bistandslovens § 46 var hjemmel til at yde hjælp til betaling af restskat.

Da der ikke var sket fornøden vejledning om de skattemæssige konsekvenser af kontanthjælpen, fandt Ankestyrelsen imidlertid, at der burde ske en omberegning af hjælpen for så vidt angik den del af restskatten, der kunne henføres til den udbetalte kontanthjælp.

Ankestyrelsen tog ved behandlingen af sagerne ud- gangspunkt i bistandslovens § 46 (før 1. juli 1987 bistandslovens § 40) og punkt 33 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven (tidligere punkt 57 i Socialministeriets cirkulære af 20. december 1982 om kontanthjælp efter bistandsloven.

(Med senere ændringer)).

Det fremgår heraf, at der ikke kan ydes kontanthjælp til dækning af restskat, der er opstået som følge af nedsættelse af personfradraget i forbindelse med tidligere ydet kontanthjælp.

Det sociale udvalg (nu kommunalbestyrelsen) bør imidlertid vejlede ansøgeren om de skattemæssige konsekvenser af kontanthjælpen og om mulighederne for at få ændret den skattemæssige forskudsregistrering, således at restskat som følge af kontanthjælp så vidt muligt undgås.

Ankestyrelsen henviste til Folketingets Ombudsmands udtalelse af 4.

februar 1988 i en lignende sag.

Folketingets Ombudsmand anførte bl.a.: »I de tilfælde, hvor det ligger klart, at socialforvaltningen har forsømt at tage højde for skattemæssige forhold i forbindelse med udmåling af kontanthjælp, fx ved manglende vejledning til hjælpsmodtagerne og hvor der som følge af manglende ændring af forskudsregistreringen opstår en restskat, er det efter min opfattelse ikke rimeligt, at der ikke foretages en omberegning af kontanthjælpen, også i de tilfælde, hvor hjælpsmodtageren ikke aktuelt modtager kontanthjælp.« Folketingets Ombudsmand henledte samtidig Socialministeriets opmærksomhed på, at der kunne være anledning til at overveje en ordning, hvorefter den kommunale socialforvaltning i alle tilfælde, hvor der ydes personfradragsreducerende kontanthjælp efter bistandsloven, giver underretning til skatteforvaltningen, således at kontanthjælpsmodtagerens forskudsregistrering om fornødent kan blive ændret.

Socialministeriet udtalte bl.a. i skrivelse af 16. marts 1990, at der ikke i bistandsloven er hjemmel til at pålægge de kommunale socialforvaltninger at indføre en ordning med automatisk underretning af skatteforvaltningen om udbetaling af løbende kontanthjælp.

Efter Socialministeriets opfattelse var der ikke grundlag for at tilvejebringe en sådan hjemmel.

Socialministeriet ville imidlertidig på baggrund af Folketingets Ombudsmands henvendelse tage initiativ til, at der udsendes et vejledningsbrev til samtlige kommuner, hvori det præciseres, at kommunalbestyrelsen bør følge henstillingen i kontanthjælpsvejledningens punkt 33 om at vejlede kontanthjælpsmodtagerne om de skattemæssige konsekvenser af hjælpen.

Socialministeriet ville samtidig i vejledningsbrevet henlede kommunernes opmærksomhed på, at der ikke efter bistandslovens § 46 er adgang til at yde hjælp til betaling af restskat.