Kontanthjælp - uddannelseshjælp - udmåling - hidtidig indtægt (* 2) (* 4)

Kontanthjælp - uddannelseshjælp - udmåling - hidtidig indtægt (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Den 28-årige K var samlevende og havde 4 børn. Hun havde modtaget kontanthjælp det meste af tiden siden sit 18. år i 1979.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet havde været løs. Seneste arbejdsforhold havde været et par måneder i slutningen af 1984. Om dette arbejdsforhold var oplyst, at K's samlede arbejdsindtægt netto udgjorde 20.309,- kr., og at hun blev sygemeldt den 14. december 1984 på grund af et brækket ben og ikke genoptog arbejdet, da virksomheden lukkede under sygemeldingen.

På grund af børnepasningsproblemer var K ikke tilmeldt arbejdsformidlingen og var heller ikke længere medlem af fagforening.

Senest forud for den 1. april 1989 fik K udmålt kontanthjælp svarende til dagpengemaximum (6.096,- kr.).

K havde på intet tidspunkt haft arbejdsindtægt over dagpengemaximum.

Der havde ikke tidligere været rejst spørgsmål om at beregne kontanthjælpen på grundlag af hidtidig indtægt.

Med virkning fra den 1. april 1989 nedsatte kommunen kontanthjælpen til grænsebeløbet på 5.200,- kr. i overensstemmelse med ændringen af bistandslovens § 37, jf. lov nr. 836 af 21. december 1988.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at K's hidtidige beskæftigelsesperiode var af kortere varighed og lå flere år tilbage.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af K, som bl.a. anførte, at grunden til, at arbejdsforholdet i 1984 ikke blev længere, var, at den virksomhed, hvori hun var ansat, gik konkurs omkring den 1. januar 1985, og at hun sandsynligvis ikke ville være blevet fyret, hvis virksomheden havde eksisteret efter den 1. januar 1985.

K henviste endvidere til kontanthjælpsvejledningens punkt 7, hvorefter hun mente sig berettiget til kontanthjælp svarende til 90 % af indtægten i 1984.

K oplyste også, at det ikke var korrekt, at hun siden 1979 kun havde arbejdet de 3 måneder i 1984. De fejlagtige oplysninger skyldtes, at hun var flyttet fra den tidligere kommune. K oplyste, at hun efter 1979 havde været 2 år i huset, 1/2 år på syfabrik, 4 1/2 måned på anden fabrik anvist af Arbejdsformidlingen og i 6 måneder har arbejdet på kro. Derudover havde hun deltaget i specialarbejderkurser (4 x 14 dage til 1 måneds varighed) med arbejdsløshedsdagpenge. På grund af børnepasningsproblemer havde hun i perioder været afskåret fra at kunne tage arbejde.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37 som ændret ved lov nr. 836 af 21. december 1988 med virkning fra den 1. april 1989.

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 som ændret den 17. februar 1989, punkt 7.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at K i en årrække havde modtaget kontanthjælp efter bistandsloven udmålt indenfor det almindelige dagpengeloft, der nu var fastsat til et grænsebeløb på 5.200,- kr. om måneden. K's hidtidige arbejdsindtægter, som hun senest havde haft i 1984, lå så langt tilbage og havde været af så sporadisk karakter, at de ikke kunne betragtes som udtryk for K's hidtidige indtægtsniveau. Disse indtægter kunne derfor ikke give anledning til at fravige lovens almindelige grænsebeløb. Der var derfor ikke grundlag for fra 1. april 1989 at udmåle kontanthjælp efter bistandslovens § 37 med mere end grænsebeløbet.

2. J.nr. 20662-89.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

M havde indtil ca. 1. maj 1988 været i fuldtidsarbejde. I maj måned 1988 havde han deltidsarbejde suppleret med arbejdsløshedsdagpenge, og fra ca. 1. juni 1988 overgik han til arbejdsløshedsdagpenge alene.

Fra september 1988 overgik M til at modtage hjælp i henhold til bistandslovens § 42. M's ægtefælle modtog da barseldagpenge og havde været på barselorlov siden december 1987. Hjælpen i henhold til bistandslovens § 42 ydedes da med 16.205,- kr. månedligt med fradrag for indtægter.

Ægtefællen genoptog arbejdet i november 1988.

I forbindelse med ikrafttræden pr. 1. april 1989 af lov nr. 836 af 21. december 1988 om ændring af bistandslovens regler om bl.a maksimum for ydelse af hjælp i henhold til bistandslovens kontanthjælpsregler, herunder hjælp i henhold til bistandslovens § 42, foretog det sociale udvalg en omberegning af hjælpen. Efter den nye beregning var M berettiget til 13.519,- kr. månedligt med fradrag af indtægter.

Grundlaget for det sociale udvalgs beregning var M's og ægtefællens indtægter inden for de sidste 3 måneder forud for påbegyndelsen af hjælpsudbetalingen i henhold til bistandslovens § 42.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til ny beregning af hjælpen pr. 1. april 1989 under hensyntagen til ægtefællernes indtægt forud for ændringerne i deres forhold.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at hidtidig indtægt skulle forstås som den indtægt, M og ægtefællen havde haft forud for den sociale begivenheds indtræden. Den omstændighed, at M og/eller ægtefællen havde modtaget dagpenge forud for overgangen til hjælp efter bistandslovens § 42 bevirkede blot, at den indtægt, der skulle lægges til grund ved maksimumsberegningen, lå længere tilbage i tiden. De ændrede forhold (den sociale begivenhed) havde bestået i hvert fald så længe, M eller ægtefællen i en ubrudt periode havde modtaget dagpenge eller anden løbende hjælp.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af det sociale udvalg, som ikke var enig med ankenævnet i, at den hidtidige indtægt skulle fastlægges på grundlag af såvel M's som ægtefællens indtægter før overgangen til henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge og barseldagpenge. Nævnet havde begrundet dette med en henvisning til punkt 7, 4. afsnit, 3. punkt i Socialministeriets vejledning af 17. februar 1989 (om ændring af vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven), som det sociale udvalg ikke fandt anvendelig i en situation som den foreliggende, hvor der var en indtægt i form af løn eller lønlignende ydelse umiddelbart før ansøgningstidspunktet og socialbegivenhedens indtræden.

Det sociale udvalg opfattede tidspunktet for »socialbegivenhedens indtræden« som det tidspunkt, hvor ændringerne i M's forhold medførte, at han var afskåret fra at skaffe det fornødne til eget og familiens underhold, jf. bistandslovens § 37, stk. 1.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 42, stk. 2, jf. § 37, stk. 5, som ændret ved lov nr. 836 af 21. december 1988.

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 som ændret den 17. februar 1989, punkt 7.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at den indtægtsberegning, der skulle lægges til grund for M's vedkommende, var indtægten før 1. maj 1988 - opreguleret til 1. april 1989.

For ægtefællen skulle anvendes indtægten måneden før 1. april 1989, eventuelt gennemsnitlønnen de sidste 3 måneder forud for dette tidspunkt.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne ændring amtsankenævnets afgørelse om hjemvisning af sagen til ny beregning.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at den sociale begivenhed (nedsættelsen af M's arbejdsevne), der udløste behovet for hjælp efter § 42, måtte anses for indtruffet ved hans overgang til deltidslønarbejde med supplerende arbejdsløshedspenge 1. maj 1988.

Da ægtefællen på dette tidspunkt modtog barseldagpenge, men efter endt barselorlov i november 1988 genoptog arbejdet, fandt Ankestyrelsen, at beregningen pr. 1. april 1989 burde ske på grundlag af hendes faktiske indtægter i måneden forud for 1. april 1989, eventuelt som et gennemsnit af de seneste 3 måneders løn forud for dette tidspunkt, jf. § 37, stk. 5, sidste punktum.

3. J.nr. 20699-89.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

K måtte i sommeren 1987 opgive sit hidtidige arbejde på grund af ryggener og fik bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til den 3-årige uddannelse til socialpædagog. Uddannelsen blev påbegyndt i september 1988.

Hjælpen ydedes da som differencen mellem det udmålte behov i henhold til bistandsloven, opgjort til 18.948,- kr., og indtægter i form af ægtefællens lønindtægt og K's uddannelsesstøtte fra SU.

Indtil den 1. april 1989 modtog K herefter hjælp efter bistandslovens § 42 med 3.953 kr. månedligt.

Med virkning fra den 1. april 1989 begrænsedes den udmålte hjælp til 90 % af hidtidige indtægter, hvorefter der blev udbetalt K 2.778,- kr. månedligt.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde til grund, at K's hidtidige indtægtsniveau skulle baseres på et gennemsnit af hendes løn i 3 måneder forud for sygemeldingen, dog med en mindre opregulering.

Ægtefællens hidtidige indtægtsniveau skulle baseres på et gennemsnit af hans løn i 3 måneder forud for den 1. april 1989.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af K, som navnlig gjorde gældende, at det var urimeligt, at hun var gået i gang med en uddannelse i den tro, at den økonomiske situation var som lovet ved bevillingen, og at der uden videre kunne komme en lovændring, som helt slog hendes forudsætninger i stykker.

LOVGRUNDLAG

Som i sag nr. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse med den deri anførte begrundelse.

Ankestyrelsen tilføjede, at der ikke var overgangsbestemmelser i loven om ændring af bistandsloven pr. 1. april 1989, og der var således ikke grundlag for at fravige reglerne om, at hjælpen pr. 1. april 1989 udmåles enten med 10/9 af dagpengemaksimum med fradrag af skat vedrørende dette beløb eller med maksimalt 90 % af hidtidig indtægt, hvis dette beløb er højere.

Der ydes forsat herudover hjælp til uddannelse- og/eller handicap betingede udgifter.

4. J.nr. 20711-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

K blev i 1979 færdiguddannet som børnehavepædagog og fik ansættelse pr. 1. marts 1980 med en ugentlig arbejdstid på 20 timer og supplerende arbejdsløshedsdagpenge. I perioden 1. oktober 1980 - 1. oktober 1982 var hun fuldtidsbeskæftiget som afdelingsleder, hvilket arbejde hun måtte ophøre med på grund af en i 1980 konstateret leddegigtlidelse.

Herefter arbejdede K som pædagog på deltid (20 timer ugentlig), indtil hun blev sygemeldt på grund af lidelsen i marts 1987. Hun havde på dette tidspunkt en arbejdstid på 27 timer pr. uge.

Med virkning fra den 1. september 1987 fandtes K berettiget til hjælp efter bistandslovens § 42 til gennemførelse af socialrådgiveruddannelsen. Den udmålte hjælp opgjordes da til 19.334,- kr. månedligt, og hjælp i henhold til bistandslovens § 42 ydedes frem til den 1. april 1989 med dette beløb fratrukket familiens indtægter.

I forbindelse med ikrafttrædelsen den 1. april 1989 af lov nr. 836 af 21. december 1988 om ændring af bistandsloven foretog det sociale udvalg omberegning af hjælpen, hvorefter der ville blive udbetalt en månedlig hjælp på 2.754,- kr. Socialforvaltningen lagde K's hidtidige indtægt fra deltidsarbejde til grund for beregningen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at der ved fastsættelsen af hjælpen pr. 1. april 1989 skulle tages udgangspunkt i K's tidligere fuldtidsarbejdsindtægt, opreguleret til aktuelt niveau og ændrede således kommunens afgørelse.

Nævnet lagde til grund, at årsagen til, at K fra september 1987 havde modtaget hjælp efter bistandslovens § 42 var, at leddegigtlidelsen havde bevirket, at K ikke var i stand til at fortsætte i sit hidtidige erhverv som pædagog. Nævnet fandt således, at den afgørende ændring i K's forhold skete i forbindelse med opgivelsen af fuldtidsarbejde, og at det var tilstrækkelig sandsynliggjort, at denne ændring var nødvendiggjort af helbredsmæssige grunde.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af kommunen, der bl.a. anførte, at berettigelse til økonomisk hjælp efter bistandslovens § 37 og § 42 indtræffer, når der sker en social begivenhed, som gør, at en person mister et forsørgelsesgrundlag.

I K's tilfælde indtraf den sociale begivenhed på det tidspunkt, hvor hun blev sygemeldt fra et 20 timers job som pædagog, og der blev iværksat revalideringsmæssige foranstaltninger.

Kommunen var derfor ved beregningen af K's hidtidige indtægt gået tilbage til, hvor den sociale begivenhed indtraf, og havde set på indtægterne i de seneste 3 kalendermåneder.

LOVGRUNDLAG

Som i sag nr. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

K's hidtidige indtægtsniveau måtte beregnes efter den indtægt, hun havde pr. 1. september 1987, hvor hun ophørte med deltidsarbejde gennem ca. 5 år og overgik til hjælp efter bistandslovens § 42. Ægtefællens indtægtsniveau burde fastsættes efter lønindtægten 1 måned før 1. april 1989.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse og hjemviste sagen til kommunalbestyrelsen til ny udmåling af hjælp.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den sociale begivenhed, der dannede grundlag for fastsættelsen af den hidtidige indtægt, måtte anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor K overgik fra lønarbejde til hel eller delvis forsørgelse ved offentlige sociale ydelser, det vil sige 1. september 1987.

Da K's indtægt siden 1982 havde været deltidsløn uden supplement af offentlige ydelser, fandt Ankestyrelsen, at K's hidtidige indtægtsniveau, der dannede grundlag for udmåling af kontanthjælp pr. 1. april 1989, måtte være lønnen i den sidste måned, før hun overgik til hjælp efter § 42. For så vidt angik ægtefællens niveau fandt Ankestyrelsen, at det skulle beregnes på grundlag af lønnen måneden før 1. april 1989, da ægtefællen havde været fuldtidsbeskæftiget i hele perioden.

Ankestyrelsen tilføjede, at afgørelsen ikke medførte tilbagebetaling af allerede udbetalt hjælp efter bistandslovens § 42.

(* 1) Om begrebet »hidtidig indtægt« se tillige SM O-044-90

Ankestyrelsen har - foranlediget af de ved lov nr. 836 af 21.

december 1988 foretagne ændringer vedrørende loft over hjælp efter bistandslovens § 37 og § 42 - behandlet 4 sager til belysning af, på hvilken måde »hidtidig indtægt« vil kunne opgøres, herunder hvornår den sociale begivenhed anses for indtrådt. (* 1)