Hensættelser - obligationsterminsforretninger - investeringsselskab - lagerprincippet.(* 1)

Hensættelser - obligationsterminsforretninger - investeringsselskab - lagerprincippet.(* 1)

Investeringsanpartsselskabet A klagede for skatteårene 1987/88 og 1988/89 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for hensættelser til tab på terminsforretninger.

Det fremgik af sagen, at selskabet siden 1985 havde været ejet af B, hvis ægtefælle var vekselerer. Selskabets virksomhed bestod i besiddelse/udlejning af halvdelen af en fast ejendom, samt handel inden for den finansielle sektor, herunder køb og salg af obligationer på termin.

Den del af selskabets virksomhed, der bestod i køb og salg af obligationer på termin, var kendetegnet ved, at selskabet selv bar kursrisikoen i en periode, hvis længde selskabet selv bestemte. Der opstod intet aktiv eller passiv i selskabet i forbindelse med terminsforretningerne, idet obligationerne ikke blev leveret. Gælden blev ikke forrentet, og selskabet modtog ikke renter af de underliggende obligationer.

Ved selskabets regnskabsaflæggelse blev hensættelserne til tab på uafdækkede terminsforretninger beregnet på grundlag af kurserne på de for terminsforretningerne underliggende obligationer.

De stedlige skattemyndigheder havde ikke fundet grundlag for at indrømme fradrag for de selvangivne hensættelser med den begrundelse, at terminskontrakterne ikke var omfattet af kursgevinstloven, men skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler. Herefter vil tab i skattemæssig henseende først kunne fratrækkes, når tabet var endeligt konstateret, medmindre særlig hjemmel eller tilladelse tilsigtede noget andet.

Selskabets revisor nedlagde over for Landsskatteretten påstand om nedsættelse af de ansatte indkomster med de selvangivne hensættelser, idet disse hensættelser var udtryk for anvendelse af lagerprincippet på de uafdækkede obligationsterminsforretninger, der var indgået som led i selskabets næring.

Han anførte bl.a., at uanset der ikke fandtes almindelige regler for opgørelse af terminsforretninger foretaget i næring, udelukkede dette ikke, at lagerprincippet blev anvendt ved opgørelse af selskabets terminsforretninger, idet selskabet i øvrigt aflagde regnskab efter lagerprincippet.

Efter det oplyste - herunder at selskabets faktiske virke bl.a. var handel inden for den finansielle sektor, hvorunder indgik køb og salg af obligationer på termin, og at selskabet i forvejen anvendte lagerprincippet ved regnskabsaflæggelsen - fandt Landsskatteretten, at der kunne indrømmes fradrag for hensættelser til tab på uafdækkede obligationsterminsforretninger, opgjort efter lagerprincippet. De påklagede ansættelser blev herefter nedsat i overensstemmelse med selskabets påstand.

LV 1989, E 5.3.7.

Et investeringsselskab, der bl.a. beskæftigede sig med køb og salg af obligationer på termin, blev anset berettiget til fradrag for hensættelser til tab på uafdækkede obligationsterminsforretninger under hensyn til, at selskabet var næringsdrivende med køb og salg af obligationer og i øvrigt anvendte lagerprincippet ved regnskabsaflæggelsen.