Lejeværdi - medejer - udlejningsværdi. (* 1)

Lejeværdi - medejer - udlejningsværdi. (* 1)

Læge A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder ved opgørelsen af hans personlige indkomst havde ansat den objektive udlejningsværdi for hans andel af et rækkehus til 24.000 kr.

Af sagen fremgik, at klageren i sameje med sine to børn havde erhvervet en ejerlejlighed i X. Klagerens ejerandel udgjorde 4/6, medens børnene hver ejede 1/6 af ejerlejligheden. Kun børnene beboede lejligheden.

Det var de stedlige skattemyndigheders opfattelse, at klageren skulle beskattes af en skønsmæssig ansat lejeværdi, svarende til den objektive udlejningsværdi. Klageren var herefter ikke anset for berettiget til at anvende en forholdsmæssig andel af procentlejeværdien efter ligningslovens § 15 I. De stedlige skattemyndigheder havde i den forbindelse henvist til punkt 25 i cirkulære nr. 196 af 12. november 1979, hvoraf fremgik, at den medejer, der ikke beboede ejendommen, ikke var omfattet af ligningslovens § 15 I.

For Landsskatteretten var det oplyst, at ejerlejligheden var et nyopført rækkehus med et boligareal på 63 m2, fordelt på 2 plan.

Klagerens revisor nedlagde for Landsskatteretten påstand om, at klageren var omfattet af ligningslovens § 15 I og derfor alene skulle ansættes til en lejeværdi, svarende til en forholdsmæssig andel af den procentvise opgjorte lejeværdi.

Til støtte herfor blev henvist til en udtalelse fra Skattedepartementet af 28. oktober 1986, hvoraf fremgik, at den medejer, der ikke beboede ejendommen, men stillede sin andel vederlagsfrit til rådighed for beboeren, skulle indtægtsføre en lejeindtægt, svarende til udlejningsværdien af sin andel. Udlejningsværdien kunne i disse tilfælde i almindelighed ansættes til en forholdsmæssig andel af den procentvist opgjorte lejeværdi. Videre blev henvist til en artikel i tidsskriftet »Penge & Privatøkonomi« nr. 4, fra april 1989, hvor en tidligere skatteinspektør havde fremført det synspunkt, at de sædvanlige lejeværdiregler også fandt anvendelse i et tilfælde, hvor forældrene f.eks. købte 90% af lejligheden, medens barnet købte de sidste 10%.

Landsskatteretten bemærkede, at bestemmelsen i ligningslovens § 15 I alene vedrører den beskatningsmæssige situation for den medejer, der bebor ejendommen. Klageren måtte som principielt udgangspunkt medregne en forholdsmæssig del af den objektive udlejningsværdi ved indkomstopgørelsen. For så vidt angik henvisningen dels til Skattedepartementets udtalelse og dels til artiklen Penge & Privatøkonomi bemærkedes, at Skattedepartementet i sin udtalelse bl.a. undtog tilfælde af interessesammenfald, såsom hovedaktionærforhold og arbejdsgiver/arbejdstagerforhold. Når videre hensås til, at der i det foreliggende tilfælde var tale om et klart gavemiljø, fandt retten ikke, at man med henvisning til Departementets udtalelse kunne fravige det principielle udgangspunkt for sagens bedømmelse. Den i Penge & Privatøkonomi tilkendegivne opfattelse var efter rettens mening udtryk for en ikke holdbar generalisering fra en konkret sag. Da retten endvidere efter det oplyste om ejerlejlighedens størrelse og indretning fandt at kunne tiltræde størrelsen af det udøvede skøn over den objektive udlejningsværdi, blev den påklagede ansættelse stadfæstet.

LV 1989, G 3.2.

En fader havde for 4/6 sammen med sine 2 børn - hver for 1/6 - købt en ejerlejlighed, der alene beboedes af børnene. Faderen blev anset for skattepligtig af den objektive lejeværdi, idet han ikke beboede lejligheden, hvorfor ligningslovens § 15 I ikke kunne anvendes, og idet Skattedepartementets udtalelse af 28. oktober 1986 ikke fandtes at give hjemmel til i et gavemiljø som her at undtage fra den principielle regel.