Ejendomssalg - avanceopgørelse - standardfradrag. (* 1)

Ejendomssalg - avanceopgørelse - standardfradrag. (* 1)

A klagede over, at ligningskommissionen ikke havde imødekommet en af hans revisor efterfølgende fremsat begæring om fradrag for tab på 70.127 kr. ved salg af et sommerhus. Ved ansættelsen var alene godkendt et tab på 21.522 kr., idet de øvrige afholdte udgifter var anset for omfattet af standardfradraget, jf. ligningslovens § 15 J, da ejendommen udelukkende havde været benyttet privat.

Det fremgik af sagen, at klageren var statsautoriseret ejendomsmægler. Han havde erhvervet det pågældende sommerhus i 1982 og solgt det i 1986 med tab. Huset havde i alle årene i meget begrænset omfang været benyttet som sommerhus af klageren og hans familie. Ved indkomstopgørelsen var der beregnet overskud af ejendommen i henhold til reglerne for ejendomme, der benyttes af ejeren, jf. ligningslovens § 15, hvorefter der alene var fratrukket standardfradrag og beregnet egen leje efter %-reglerne.

Klagerens revisor anførte over for Landsskatteretten, at denne fremgangsmåde havde været forkert, idet den pågældende ejendom var omfattet af næringsbegrebet, jf. statsskattelovens § 4 a. Han hævdede principalt, at klageren måtte være berettiget til ved opgørelsen af avancen at fradrage de i årenes løb faktisk afholdte udgifter på ejendommen, svarende til den ikke godkendte andel af tabet på 48.605 kr.

Subsidiært påstod han fradraget henført til de enkelte indkomstår, de vedrørte.

Landsskatteretten var enig med ligningskommissionen i, at klageren alene var berettiget til standardfradraget, jf. ligningslovens § 15 J under hensyn til, at ejendommen udelukkende havde været privat benyttet. Klageren var således ikke berettiget til fradrag af de i ejertiden faktisk afholdte driftsudgifter, selv om der i øvrigt skete næringsbeskatning af avancen/tabet i forbindelse med ejendommens afståelse.

Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1989, H 4.2.

En statsautoriseret ejendomsmægler havde i nogle år haft et sommerhus, der udelukkende havde været benyttet privat. Lejeværdien var beregnet efter procentreglerne i ligningsloven, ligesom standardfradrag var beregnet efter %-reglerne i ligningslovens § 15 J. Landsskatteretten nægtede fradrag for de i ejertiden faktisk afholdte driftsudgifter, selv om ejendommen i øvrigt var omfattet af næringsbegrebet efter statsskattelovens § 4 a i forbindelse med ejendommens afståelse.