Låneomkostninger - sikkerhedsstillelse - udlodning - likvidationsbo. (* 1)

Låneomkostninger - sikkerhedsstillelse - udlodning - likvidationsbo. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag ved opgørelsen af kapitalindkomsten på 5.000 kr. for bevillingsgebyr for stillet garanti og for 9.863 kr. for løbende garantiprovision.Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var lodtager i et likvidationsbo i B-koncernen og ønskede udlodning foretaget, inden der var givet skattekvittance. Fra likvidators side blev stillet krav om, at klageren stillede en garanti på 1 mio. kr. over for likvidatorerne til sikkerhed for eventuelle krav imod likvidationsboet i forbindelse med likvidationen. Garantien havde løbet fra den 30. december 1986 indtil den 1. juni 1987.

Klageren havde dels betalt en løbende garantiprovision på 9.863 kr. og dels et bevillingsgebyr på 5.000 kr.

Likvidationsprovenuet for B-koncernen beløb sig til i alt 3.987.804 kr., hvoraf halvdelen, eller 1.993.902 kr., tilfaldt klageren.

Ligningskommissionen havde nægtet at godkende fradrag for bevillingsgebyret på 5.000 kr., idet der ikke var tale om en udgift, der opfyldte betingelserne i ligningslovens § 8, stk. 3, for fradrag.

Skatterådet havde ved afgørelsen nægtet fradrag for såvel garantiprovision som bevillingsgebyr allerede af den grund, at disse beløb vedrørte en garanti, stillet til sikkerhed for et krav imod likvidationsboet B-koncernen, og ikke et krav imod skatteyderen, jf. ligningslovens § 8, stk. 3.

Klagerens revisor nedlagde påstand om ret til fradrag for bevillingsgebyret og den løbende provision. Han anførte bl.a., at kautionen vedrørte den skattepligtige selv, idet klageren var lodtager i et likvidationsprovenu. Da han ønskede udlodningen foretaget, inden der var givet skattekvittance, havde likvidator stillet krav om den i sagen forekommende kaution, der herefter var stillet for et krav, der var rettet direkte mod klageren. Da det ifølge ordlyden af cirkulære nr. 4 af 6. januar 1970 vedrørende bl.a. ligningslovens § 8 ikke var en betingelse, at finansieringsudgiften var afholdt med hensyn til skatteyderens erhvervsvirksomhed, fandt han, at fradragsbetingelserne var opfyldt. Da bevillingsgebyret endvidere var beregnet som en procentdel af garantibeløbet, var betingelserne for fradrag herfor efter hans opfattelse opfyldt. Han fremlagde endvidere en erklæring fra banken, hvoraf bl.a. fremgik, at bevillingsgebyret var beregnet som 1/2% af maksimum på 1 mio. kr.

Efter det foreliggende - herunder at klageren ifølge selskabsskattelovens § 33 sammen med likvidatorerne var solidarisk ansvarlig for et eventuelt skattekrav - fandt Landsskatteretten, at den af klageren stillede bankgaranti for 1/2 år vedrørende hans eventuelle tilsvar over for likvidator måtte anses at falde ind under de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede forhold. Der kunne således foretages fradrag såvel for den til banken betalte løbende provision, som for den i form af et bevillingsgebyr betalte stiftelsesprovision. Der sås ikke at være oplysninger om, at bevillingsgebyret skulle være til dækning af særlige ydelser fra banken, men kunne anses for at have været af rentelignende karakter. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med i alt 14.863 kr.

En lodtager i et likvidationsbo ønskede udlodning, før der var givet skattekvittance. Der var fra likvidator stillet krav om bankgaranti, og udgifterne til bevillingsgebyr - beregnet med 1/2% af maksimum - og til løbende garantiprovision, blev anset for fradragsberettigede, jf. ligningslovens § 8, stk. 3.