Udlandslån - ej erhvervsmæssigt - tab. (* 1)

Udlandslån - ej erhvervsmæssigt - tab. (* 1)

A klagede for indkomstårene 1985 og 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag på henholdsvis 10.500 kr. og 153.950 kr. i kurstab på et i 1985 optaget udlandslån.

Af de tilvejebragte oplysninger fremgik, at klageren, som var ansat i et selskab, hvori han var hovedaktionær, i slutningen af 1985 havde påbegyndt selvstændig agenturvirksomhed fra selskabets adresse. Pr. 30. september 1985 havde klageren optaget et et-årigt finanslån på 1.050.000 DM, som for 1985 blev kursreguleret med valutakurstab på 10.500 kr. Lånet blev indfriet den 31. december 1986, hvor der blev foretaget fradrag for yderligere valutakurstab, 153.950 kr., og stempeludgift, 3.730 kr., afholdt i forbindelse med indfrielse af lånet.

Lånet var efter det oplyste optaget med henblik på køb af en erhvervsejendom, men provenuet ved låneoptagelsen var af klageren anvendt til køb af obligationer og aktier.

Under henvisning til, at der endnu ikke ved udgangen af 1988 var anskaffet nogen erhvervsejendom, og at klagerens beholdning af aktier og obligationer ikke var opført i den erhvervsmæssige del af hans selvangivelse, havde de stedlige skattemyndigheder fundet, at det i 1985 optagne lån ikke kunne anses for erhvervsmæssigt anskaffet og anvendt. Der kunne således ikke indrømmes fradrag for valutakurstab og stempeludgift, idet stempeludgiften måtte antages at vedrøre det ikke erhvervsmæssige udlandslån.

Klagerens revisor nedlagde over for Landsskatteretten påstand om godkendelse af de selvangivne fradrag for kurstab på udlandslånet inkl. stempeludgift, afholdt i forbindelse med indfrielse af lånet. Han anførte, at klageren siden starten af sin private agenturvirksomhed i slutningen af 1985 havde søgt efter en erhvervsejendom. Lånet var optaget til at finansiere købet heraf, og provenuet var alene midlertidigt anbragt i værdipapirer. At værdipapirerne var optaget i klagerens ikke erhvervsmæssige del af selvangivelsen skyldtes alene tekniske problemer i forbindelse med det anvendte EDB-system. Der kunne derfor ikke lægges vægt herpå ved bedømmelsen af, om lånet havde erhvervsmæssig tilknytning. Endelig anførte revisor, at klageren nu havde skrevet kontrakt om opførelse af en erhvervsejendom i 1990 for en kontraktsum på ca. 7,6 mio. kr.

Efter de for Landsskatteretten foreliggende oplysninger omkring det omhandlede udlandslån, herunder at formålet med låneoptagelsen ikke var realiseret i lånets løbetid, fandt retten ikke, at lånet havde haft en sådan tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, at der kunne foretages fradrag for kurstab i medfør af ligningslovens § 8 D og kursgevinstlovens § 6, stk. 1. Da der endvidere ikke kunne indrømmes fradrag for stempelomkostninger afholdt i forbindelse med indfrielse af lånet, blev de påklagede ansættelser stadfæstet.

Et et-årigt udlandslån var optaget med henblik på køb af erhvervsejendom til nystartet agenturvirksomhed, men blev i stedet anvendt til køb af aktier og obligationer. Fradrag for kurstab blev ikke godkendt.