Driftsomkostninger - advokatudgift - pensionskrav. (* 1)

Driftsomkostninger - advokatudgift - pensionskrav. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans personlige indkomst med 38.308 kr. i ikke godkendt fradrag for advokatudgifter.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i november 1986 var blevet afskediget fra sin stilling som direktør i en bank, B, med virkning fra den 31. maj 1987. Banken havde ikke under klagerens ansættelsesforhold hensat midler til dækning af en pension, og da banken ikke var enig med klageren i, at han havde et sådant krav på pension, havde klageren antaget en advokat til at varetage sine interesser.

Resultatet af advokatens forhandlinger var blevet, at banken som vederlag for klagerens mistede pensionsret havde købt ham en livsvarig alderspension - garanteret 10 år efter det fyldte 65. år med ægtefællepension - hos et forsikringsselskab ved en engangsindbetaling på 500.000 kr. Herudover havde banken trækfrit udbetalt 60.000 kr. til klageren. Teknisk var beløbet betegnet som hjælp til sagsomkostninger m.v.

Advokatens honorar for de udførte forligsforhandlinger havde andraget 38.308 kr., som klageren ved indkomstopgørelsen havde fratrukket i den personlige indkomst. De 60.000 kr. havde klageren selvangivet som særlig indkomst.

De stedlige skattemyndigheder havde som begrundelse for ikke at godkende fradrag for udgifterne til advokatbistand anført, at der var tale om udgifter i forbindelse med sikring af en indkomstkilde, ligesom udgiften ikke var afholdt for at sikre indkomsterhvervelsen i det løbende indkomstår.

Med samme begrundelse havde myndighederne ikke godkendt fradrag for beløbet i den særlige indkomst.

Klageren påstod over for Landsskatteretten, at udgifterne til advokat på 38.308 kr. var fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6a, idet udgifterne udelukkende var afholdt med det formål at sikre opretholdelsen fremover af en indkomst i form af en løbende pension.

Klageren påstod, at fradraget skulle gives i den personlige indkomst, idet udgiften var afholdt for at sikre en indtægt, der ville blive beskattet som personlig indkomst. Subsidiært nedlagde klageren påstand om, at der blev givet fradrag for advokatomkostningerne i den særlige indkomst.

Under hensyn til, at klageren havde afholdt den omhandlede advokatudgift i en afskedigelsessituation for over for arbejdsgiveren at få tilsikret sig en pensionsordning, som han mente, at der allerede tidligere i hans ansættelsesforhold var givet ham tilsagn om, og til, at klageren ved den tilsikrede ordning havde bevaret en allerede opnået indtægtsmæssig position, fandt Landsskatteretten, at de afholdte udgifter var fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen i henhold til statsskattelovens § 6a.

Retten fandt, at fradraget var et ligningsmæssigt fradrag, som i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1, skulle reduceres med 3.000 kr.

Den påklagede ansættelse blev herefter ændret således, at der under ligningsmæssige fradrag - øvrige lønmodtagerudgifter - skulle

gives fradrag for advokatudgifter med 38.308 kr.

LV 1989, F 4.

En afskediget bankdirektør mente, at han allerede havde krav på pension, og afholdt til gennemførelse af krav herom advokatudgifter.

Resultatet blev bankens køb af en alderspension for klageren.

Advokatudgifterne blev anset for fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6a som ligningsmæssigt fradrag.