Driftsomkostninger - etableringsudgifter. (* 1)

Driftsomkostninger - etableringsudgifter. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hendes selvangivne indkomst med 44.461 kr., hvoraf 31.161 kr. udgjorde ikke godkendt fradrag for beløb betalt til Lønmodtagernes Garantifond i henhold til dom og 13.300 kr. i sagsomkostninger i forbindelse hermed.

Det var oplyst, at klageren den 27. juli 1981 havde overtaget driften af et hotel i X efter sin ægtefælle. Overtagelsen - der ikke omfattede ejendommen, driftsmidler og goodwill - var sket efter opfordring fra ægtefællens hovedkreditor og advokat, da man ønskede driften af hotellet fortsat, medens ægtefællen havde standset sine betalinger.

Klagerens revisor forklarede, at klageren først ved en telefonsamtale i august 1983 med Lønmodtagernes Garantifond var blevet klar over, at hun samtidig med overtagelsen af hotellet også havde overtaget nogle lønmodtagerforpligtelser, jf. »lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse«. Klageren var efterfølgende ved dom blevet pålagt at udrede forpligtelsen over for Lønmodtagernes Garantifond, og hun havde i 1987 betalt beløbet, der incl. advokatomkostninger i alt havde andraget 44.461 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde nægtet fradrag herfor, idet man havde henvist til, at forpligtelsen over for Lønmodtagernes Garantifond vedrørte perioden forud for 27. juli 1981, hvor klageren ikke havde været medejer af hotellet.

Klagerens revisor anførte over for Landsskatteretten, at det omhandlede beløb måtte betragtes som gæld overtaget uden for købesummen, som måtte tillægges det eneste aktiv - varelageret - der var overtaget, og dette måtte medføre fuldt fradrag. Beløbet var endvidere fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6a, idet udgiften ville være nødvendig for virksomhedens fortsatte drift, såfremt den havde været kendt på det pågældende tidspunkt. Ved manglende betaling af løn ville medarbejderne have nedlagt arbejdet med virksomhedens standsning til følge, men dette var ikke blevet aktuelt, da garantifonden havde betalt lønningerne.

Landsskatteretten fandt imidlertid efter det oplyste, hvorefter de omhandlede udgifter vedrørte perioden før klagerens overtagelse af driften af hotellet, at udgifterne måtte anses for en etableringsudgift, som ikke var fradragsberettiget.

Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1989, C 2.1.2.

En ægtefælle havde overtaget driften af et hotel efter den anden ægtefælle, der havde standset sine betalinger. Den overtagende ægtefælle var senere ved dom kendt pligtig at betale til Lønmodtagernes Garantifond det beløb, som derfra var udbetalt i lønninger for tiden inden overtagelsen. Domsbeløbet samt sagsomkostninger blev ikke anset som fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6a, men som en etableringsudgift.