Ejendomssalg, delafståelse, samvurdering. (* 1)

Ejendomssalg, delafståelse, samvurdering. (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset ham for særlig indkomstskattepligtig af avance ved ejendomssalg.Klagen til Landsskatteretten skyldtes, at de stedlige skattemyndigheder havde betragtet matr.nr. 1 og matr.nr. 2 som en samlet ejendom. Avancen ved klagerens salg i 1986 af sin ideelle andel af matr.nr. 2 var derfor opgjort efter bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningsloven, herunder cirkulære af 17. december 1982 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom pkt. 18 og 19 vedrørende delafståelse og sameje.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren sammen med to andre interessenter i 1969 havde erhvervet grunden matr.nr. 1. I 1971 var opført et dyrehospital på grunden.

I 1972 erhvervedes nabogrunden matr.nr. 2 med henblik på en eventuel senere udvidelsesmulighed.

I 1981 var den ene af interessenterne udtrådt, hvorefter klageren havde overtaget en yderligere ideel anpart af de to matrikelnumre.

I 1986 havde klageren afhændet sin ideelle anpart af matr.nr. 2.

De stedlige skattemyndigheder havde anført, at de to matrikelnumre var fremstået som en samlet ejendom både ved købet i 1981 og ved salget i 1986. Myndighederne havde således henvist til, at de to matrikelnumre ifølge vurderingslovens § 4 var at anse for en samlet beskatningsenhed, samt til, at samvurderingen bestod frem til året efter frasalget, idet ejerne ikke havde benyttet sig af adgangen i vurderingslovens § 8, stk. 3, til at få de pågældende matrikelnumre særskilt vurderet i anledning af det påtænkte salg.

Klagerens repræsentant anførte, at der oprindeligt var tale om to selvstændige ejendomme, og at det forhold, at ejendommene, vurderingsmæssigt på grund af beliggenheden, var blevet samvurderet, ikke kunne ændre dette faktum. Repræsentanten hævdede derfor, at der alene var tale om salg af en andel af ejendommen matr.nr. 2 og ikke om delafståelse i relation til begge ejendomme.

Landsskatteretten bemærkede, at den stedfundne samvurdering ikke kunne antages at have til følge, at de i sagen omhandlede selvstændigt matrikulerede ejendomme i andre relationer skulle anses for en ejendom. Landsskatteretten kunne herefter tiltræde klagerens påstand, og den påklagede ansættelse blev derfor nedsat til det selvangivne beløb.

LV 1989, H 2.6.7 og 2.6.8.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i SKAT 10, 1990, s. 798

2 selvstændigt matrikulerede nabogrunde var anskaffet af et interessentskab på forskellige tidspunkter. Vurderingsmyndighederne havde anset de 2 matr.nr. for en samlet beskatningsenhed. Ved den ene interessents senere salg af hans ideelle anpart af det ene matr.nr.

var vurderingsmyndighedernes samvurdering ikke afgørende for den beskatningsmæssige behandling af delsalget.