Legislator Case Law & Legislation
W19901853225 DK

Separation, rentefradrag. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 18532 Valid

Separation, rentefradrag. (* 1)

Landsskatteretten genoptog efter anmodning den af A tidligere indgivne klage over hans skatteansættelser for indkomstårene 1985 og 1986, hvori kendelse var afsagt den 9. august 1989.

Ved denne kendelse var klageren ikke anset for berettiget til fuldt ud at fradrage prioritetsrenterne vedrørende en ejendom, som han ejede sammen med sin tidligere ægtefælle. Landsskatteretten havde lagt vægt på, at ejendommen var ejet i lige sameje med den tidligere ægtefælle, og at de begge var debitorer med hensyn til gælden i ejendommen.

Til støtte for genoptagelsesbegæringen henviste klagerens advokat til, at Kammeradvokaten den 10. januar 1990 havde taget bekræftende til genmæle i en lignende sag, der var indbragt for Østre Landsret.

Baggrunden herfor var ifølge de for Landsskatteretten foreliggende oplysninger, at de pågældende ægtefællers fordeling af rentefradraget, der fremgik af de selvangivelser, der var indgivet for det år, hvor ægteskabet endnu havde bestået - og hvor de særlige ægtefællebeskatningsregler således fandt anvendelse - måtte opfattes som en aftale, der var bindende for parterne.

I den foreliggende sag var det oplyst, at ægtefællerne var blevet separeret i september 1986, således at de særlige ægtefællebeskatningsregler fandt anvendelse for indkomståret 1985, for hvilket år hele rentefradraget og ejendomsresultatet var henført til klagerens selvangivelse.

Landsskatteretten måtte herefter være af den opfattelse, at der ikke efterfølgende kunne ændres på denne fordeling, således at den tidligere foretagne ansættelse måtte nedsættes med 40.162 kr., reduceret med regulering af ejendomsunderskud 5.875 kr., eller med 34.287 kr.

For indkomståret 1986, hvor de særlige ægtefællebeskatningsregler ikke fandt anvendelse, fandt Landsskatteretten derimod at måtte henholde sig til den tidligere trufne afgørelse. Herefter var rentefradrag og indtægtsførsel af ejendomsoverskud baseret på ejer- og hæftelsesforholdet, idet parterne ejede ejendommen i lige sameje, og begge var debitorer for gælden i ejendommen. Denne ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1989, B 1.5.2.

Endelig adm. afgørelse 1990 18532 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 10, 1990, s. 791

Endelig adm. afgørelse 1990 18532 Valid

Landsskatteretten havde tidligere stadfæstet ansættelser for 1985 og 1986, hvorefter rentefradrag vedrørende en ejendom, der var i sameje mellem tidligere ægtefæller, og hvor begge hæftede for gælden, skulle fordeles mellem ejerne. Da ægteparret først blev separeret i 1986, fandtes rentefradraget for 1985 - hvor de særlige ægtefællebeskatningsregler stadig var gældende - at tilkomme manden alene, idet dette som stemmende med parternes selvangivelser måtte anses for en bindende aftale mellem parterne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →