Ejendomssalg - næring - ejerforhold. (* 1)

Ejendomssalg - næring - ejerforhold. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at han var anset for personlig indkomstskattepligtig af avancen på 200.480 kr. ved salg af ejendommen matr.nr. xi .

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der var næringsdrivende, i september 1983 havde erhvervet ejendommen matr.nr. xi og xl for 130.000 kr. På matr.nr. xi var der opført en helårsbolig, og på matr.nr. xl var der opført en fabriksbygning.

I klagerens ejertid var opnået dispensation til at ombygge matr.nr. xl til et sommerhus.Om helårshuset var det oplyst, at dette var i ringe stand, hvorfor huslejenævnet i november 1987 havde nedsat huslejen for den daværende lejer fra 2.100 kr. til 1.200 kr. pr. måned.

Den 1. oktober 1987 havde klageren overdraget matr.nr. xi til sine børn efter indhentet udtalelse fra overøvrigheden. Klageren var samtidig beskikket som værge. Salgsprisen havde udgjort 320.000 kr. fordelt på et ejerskiftelån på 256.000 kr. og 64.000 kr. i kontant udbetaling.

Pr. 1. april 1988 blev samme ejendom solgt til klagerens fætter for 265.000 kr.

Klagen til Landsskatteretten skyldtes, at de stedlige skattemyndigheder havde anset den i oktober 1987 tinglyste overdragelse til børnene af matr.nr. xi for bindende, hvorefter klageren blev beskattet af avancen ved salget.

Klageren gjorde over for Landsskatteretten gældende, at overdragelsen af ejendommen til børnene skulle betragtes som fiktiv, hvorefter det var salget til fætteren, der måtte danne udgangspunkt for avanceopgørelsen. Til støtte herfor henvistes bl.a. til, at salget til børnene var foretaget for at opnå ejerskiftelån på gunstige vilkår. Han henviste endvidere bl.a. til, at det af skødets § 7 fremgik, at klageren friholdt børnene for ethvert økonomisk og personligt ansvar.

Efter det oplyste fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at bortse fra de formelle ejerforhold, der tillige havde medført, at en ombelåning var blevet mulig. Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1989, H 1.1.

En klager, der var i næring med fast ejendom, havde først solgt en ejendom til sine umyndige børn for 320.000 kr. 1/2 år senere blev ejendommen solgt til klagerens fætter for 265.000 kr. Klageren påstod salget til børnene for fiktivt - for at opnå gunstigt ejerskiftelån - og avancen opgjort efter det næste salg. Avancen skulle opgøres på grundlag af salget til børnene.