Virksomhedsskatteloven - indskudskonto.(* 1)

Virksomhedsskatteloven - indskudskonto.(* 1)

Optiker A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder havde ansat hans indskudskonto primo til -1 mio. kr.

Det var oplyst, at klageren drev selvstændig virksomhed som optiker, og at han for indkomståret 1987 havde valgt beskatning efter reglerne i lov nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende, virksomhedsskatteloven. I forbindelse hermed havde klageren opgjort sin indskudskonto primo til -1.187.879 kr., men nulstillet denne konto under henvisning til bestemmelsen i nævnte lovs § 3, stk. 6. I henhold hertil kan indeståendet på indskudskontoen, såfremt det er beregnet til et negativt beløb, sættes til 0, hvis den skattepligtige dokumenterer, at alle de til virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet i opgørelsen, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig. I den af klageren opgjorte negative indskudskonto indgik den samlede gæld med 1.589.351 kr., medens aktiverne udgjorde 401.472 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde af den negative indskudskonto alene godkendt nulstilling af 187.879 kr., således at indskudskontoen blev ansat til -1 mio. kr. Dette var begrundet med, at klagerens samlede skattepligtige indkomst for tiden 1978-1987 havde udgjort 1.642.011 kr., medens hans samlede privatforbrug for samme tidsrum havde udgjort 2.820.669 kr. eller 1.178.658 kr. mere, således at en hertil svarende del af indskudskontoens gæld ikke kunne anses for at være opstået i forbindelse med virksomheden.

Endvidere havde de stedlige skattemyndigheder henvist til, at klagerens virksomhed på intet tidspunkt havde givet underskud, at der ikke var foretaget store afskrivninger ved frigivelse af investeringsfondshenlæggelser m.v., og at der ikke var forekommet kursreguleringer af erhvervsgælden eller andre forhold, hvortil den negative indskudskonto kunne henføres. Endvidere var henvist til, at klageren i 1986 havde opnået en dekort i sin virksomhedsgæld på 40.000 kr., uanset at virksomheden ikke havde givet underskud, og at indskudskontoen ultimo 1987 var blevet yderligere negativ med 107.438 kr.

Klageren påstod over for Landsskatteretten indskudskontoen primo ansat til -482.009 kr. bestående af kassekredit i B bank 399.369 kr., gæld til financieringsselskab 81.615 kr. og skyldige renter på kassekredit 1.025 kr. De nævnte poster var medregnet som gæld på indskudskontoen, men det kunne ikke dokumenteres, at disse gældsposter var rent erhvervsmæssige.

For så vidt angik den resterende del af gældsposterne, 1.107.342 kr., gjorde klagerens revisor gældende, at de herunder hørende gældsposter alle havde tilknytning til klagerens erhverv. Disse poster var følgende

Skyldige omkostninger 208.880 kr. varekreditorer 305.180 kr. merværdiafgift 20.503 kr. B Bank, konto nr. 103.030 kr. B Bank, konto nr. 469.749 kr. ------------- i alt 1.107.342 kr. -------------

Til støtte for påstanden henviste revisoren til punkt 69 i cirkulære af 9. december 1986 om virksomhedsskatteloven. Heri bestemmes bl.a., at hvis indskudskontoen ved start er negativ, og hvis den skattepligtige dokumenterer, at alle virksomhedens aktiver og gældsposter er medregnet, men hele gælden ikke kan dokumenteres at være erhvervsmæssig, forbliver saldoen negativ, men den negative saldo kan nedsættes med den del af saldoen, som kan dokumenteres som erhvervsmæssig. Endvidere henviste revisoren til cirkulærets punkt 70, hvorefter det, når der var tale om ældre gæld, kunne være vanskeligt at dokumentere dens erhvervsmæssige karakter, hvorfor det i reglen mere blev et spørgsmål om at sandsynliggøre end om dokumentation.

Under sagens behandling specificerede revisoren gældsposten, skyldige omkostninger, der omfattede skyldige A-skatter, feriepenge og ATP, som indgik i det foregående indkomstårs regnskab med de samme beløb, samt omkostningskreditorer med 142.054 kr. Dette beløb udgjorde summen af en række mindre poster, som alle hidrørte fra en kreditorliste, der indgik i det foregående indkomstårs regnskab og vedrørte køb af tryksager, reparationer, reklamer og annoncer, revisorhonorarer og kontingenter m.v.

For så vidt angik posten varekreditorer henviste revisoren til den nævnte kreditorliste fra det foregående indkomstår, som viste varekreditorer med det på indskudskontoen medregnede beløb. Med hensyn til den skyldige merværdiafgift henviste revisoren til det foregående indkomstårs årsregnskab, hvori beløbet var medregnet under den kortfristede fremmedkapital.

Endelig oplyste og dokumenterede revisoren, at de to gældsposter til B Bank var lån, som klageren havde optaget i banken til indfrielse af nogle ældre gældsposter for vareleverancer m.v., således at disse ældre lån var afløst af de nævnte banklån.

Efter det således oplyste kunne Landsskatteretten tiltræde klagerens påstand og hans indskudskonto primo blev herefter opgjort således

Samlet gæld ifølge opgørelsen 1.589.351 kr. ikke erhvervsmæssig gæld ifølge klagerens påstand 482.009 kr. -------------- erhvervsmæssig gæld 1.107.342 kr. aktiver ifølge opgørelsen 401.472 kr. -------------- erhvervsmæssig saldo 705.870 kr. selvangivet indskudskonto -1.187.879 kr. -------------- indskudskonto herefter -482.009 kr. --------------

LV 1989, L 1.2.4.

Ved indtræden i virksomhedsskatteordningen havde en optiker nulstillet en til -1.187.879 kr. opgjort indskudskonto.

Skattemyndighederne havde alene godkendt en nulstilling af 187.879 kr., idet klagerens privatforbrug - over en 10-årig periode - havde oversteget den skattepligtige indkomst med over 1 mio. kr.

Landsskatteretten fandt det dokumenteret/sandsynliggjort, at kun gældsposter på 482.009 kr. ikke var rent erhvervsmæssige, og saldoen på den negative indskudskonto blev herefter nedsat til dette beløb i overensstemmelse med klagerens påstand.