Legislator Case Law & Legislation
W19901851525 DK

Diæter, fagforeningsfunktionærer. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 18515 Valid

Diæter, fagforeningsfunktionærer. (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke fuldt ud havde godkendt hans fradrag for diæter. Klageren havde ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for modtagne diæter med i alt 20.775 kr., men myndighederne havde alene godkendt et skønsmæssigt fradrag på 7.500 kr.

Det var oplyst, at diæterne dels var udbetalt i forbindelse med faglige møder, dels var udbetalt vedrørende de dage, hvor klageren var kørt til B forbunds kursusejendom i X. Klageren var medlem af byggeudvalget som tilsynsførende og kontaktled mellem forbundet og arkitekt- og bygningshåndværkere tilsluttet opbygningen af kursusejendommen. Endelig var det oplyst, at diæterne var udbetalt efter satserne gældende for fagforeningsfunktionærer med 150 kr. for hele mødedage og 75 kr. for halve mødedage.

De stedlige skattemyndigheder havde ved ansættelsen henset til, at fradragsretten for udbetalte mødediæter til fagforbundenes funktionærer var betinget af mødernes fagforeningsrelaterede indhold, hvorfor der alene var godkendt det ovenfor omtalte skønsmæssige fradrag. Myndighederne havde anført, at de ikke fandt de omtalte byggemøder som fagforeningsrelaterede.

Klagerens revisor påstod fradrag for diæter godkendt som selvangivet, og gjorde bl.a. gældende, at det var anført i ligningsvejledningen »deltagelse i møder m.v.«, og at uklare regler ikke skulle komme skatteyder til skade.

Landsskatteretten fandt med tiltræden fra Told- og Skattestyrelsen, at der alene kunne godkendes fradrag for diæter modtaget i forbindelse med direkte fagforeningsrelaterede møder. Da Landsskatteretten endvidere ikke fandt grundlag for at ændre det af de stedlige skattemyndigheder foretagne skøn, blev ansættelsen stadfæstet.

LV 1989, D 3.12

Endelig adm. afgørelse 1990 18515 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 9, 1990, s. 700

Endelig adm. afgørelse 1990 18515 Valid

De gældende fradrag for mødediæter, udbetalt til funktionærer i fagforbund, forudsatte, at der var tale om deltagelse i møder af fagforeningsrelateret art.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →