Straksafskrivning, fast ejendom, nedrivning, vej. (* 1)

Straksafskrivning, fast ejendom, nedrivning, vej. (* 1)

Gårdejer A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset ham for uberettiget til at straksafskrive udgifterne til nedbrydning af gammel stald med 2.800 kr. og til ny vej med 11.050 kr.

Det var oplyst, at klageren drev et landbrug, og at ejendommens gamle stald var nedrevet i 1986. Stalden havde været sammenbygget med laden, og nedrivningen havde medført, at der skulle sættes en ny mur op og lægges nyt tag på laden. Klageren havde i denne forbindelse foretaget straksfradrag med 13.250 kr., heraf 10.450 kr. for forbedring af lade, og 2.800 kr. for nedrivning af stald.

Fradraget for udgiften til nedrivning var ikke godkendt at skattemyndighederne, idet man havde henvist til, at der alene kunne foretages fradrag for uudnyttede afskrivninger, men ikke for selve udgiften til nedrivning.

Klagerens repræsentant anførte over for Landsskatteretten, at udgiften til nedrivning af stalden var en forbedringsudgift på linie med det godkendte straksfradrag vedrørende laden, idet ejendommen blev forbedret derved, at der fjernedes en ikke længere benyttet driftsbygning.

Landsskatteretten måtte imidlertid være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at udgifterne til nedrivning af stalden ikke kunne straksafskrives som en forbedring af en eksisterende bygning, jf. afskrivningslovens § 21, og at udgiften heller ikke kunne anses for en løbende fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede ansættelse blev derfor på dette punkt stadfæstet.

Det var endvidere oplyst, at klageren havde anlagt en ny vej omkring driftsbygningerne på landbrugsejendommen. Vejen benyttedes til transport med ensilage og roer samt udbringning af gylle. Vejarbejdet havde bestået i en fjernelse af muldjorden, hvorefter der var lagt murbrokker i bunden af vejen og stabilgrus ovenpå. Udgiften hertil, 11.050 kr., havde klageren straksafskrevet under henvisning til, at vejen var en bygningsbestanddel.

De stedlige skattemyndigheder havde nægtet straksafskrivning, idet man havde anset vejen for et selvstændigt anlæg, der kunne afskrives som tilknyttet landbrugsbygningerne. Dette var indrømmet med 633 kr.

Klagerens repræsentant oplyste over for Landsskatteretten, at den omhandlede vej også havde været adgangsvej, før den var etableret med murbrokker og stabilgrus. Klageren havde da benyttet den gamle vej, og havde også kørt på markjorden, hvor den nye vej blev anlagt. Dette havde kunnet lade sig gøre, da jordbundsforholdene var rimeligt gode, men dog ikke langs den nye kostald, hvor der blev meget opkørt. Klageren havde derfor besluttet sig for at anlægge en egentlig vej.

Landsskatteretten bemærkede, at vejen var afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c, som en accessorisk bygning til driftsbygningerne. Idet det blev lagt til grund, at klageren, allerede før vejen var anlagt med stabilgrus, havde benyttet denne som adgangsvej til driftsbygningerne, fandt retten, at der var tale om en forbedring af en eksisterende vej. Den hertil afholdte udgift var derfor straksafskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 21.

Den påklagede ansættelse blev derfor på dette punkt nedsat med 11.050 kr. med fradrag af den godkendte bygningsafskrivning, 663 kr., eller med 10.387 kr.

LV 1989, G 6.1.10.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 8, 1990, s. 633.

Udgifter til nedrivning af en stald i forbindelse med forbedring af en lade kunne ikke straksafskrives. Udgifterne til anlæg af en vej kunne straksafskrives, idet vejen var en accessorisk bygning til driftsbygningerne, og idet vejen - også før de nu udførte arbejder - havde været adgangsvej til bygningerne.