Aktieretter - moderaktie - afståelse. (* 1)

Aktieretter - moderaktie - afståelse. (* 1)

A Holding ApS i likvidation klagede over, at ligningskommissionen for skatteåret 1984/85 (afsluttende ansættelse for indkomstperioden fra den 1. juli til den 11. december 1984) i henhold til selskabsskattelovens § 5, stk. 1, havde forhøjet selskabets indkomst med 10.810.000 kr. Dette beløb var anset for skattepligtig fortjeneste på nom. 200.000 kr. fondsaktier i B A/S, ejet i mindre end 3 år, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3.

Det var oplyst, at det på en generalforsamling den 9. november 1984 i B A/S var besluttet at udvide aktiekapitalen fra nom. 100.000 kr. til nom. 300.000 kr. ved overførsel af 200.000 kr. fra selskabets frie egenkapital.

Denne udvidelse af aktiekapitalen var foranlediget af en ændring i aktieselskabsloven, ifølge hvilken minimumskapitalen i aktieselskaber skulle forhøjes til 300.000 kr. senest den 31. december 1984. Umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse var der medio november 1984 indsendt anmeldelse til Aktieselskabsregisteret om kapitaludvidelsen. Kapitaludvidelsen var registreret den 24. maj 1985. Fondsaktien på nom. 200.000 kr. var fysisk udstedt den 15. oktober 1985 og samme dato indført i selskabets aktiebog. Fondsaktien var underskrevet af selskabets bestyrelse den 18. november 1985.

Det klagende selskabs repræsentanter forklarede, at aktierne med tilhørende aktieretter i B A/S blev udlagt ved likvidationen af moderselskabet - det klagende selskab - den 11. december 1984.

Selskabets repræsentanter bemærkede, at Ligningsrådet havde indrømmet selskabet dispensation for beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, således at avancen skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Selskabet påstod principalt, at hele fortjenesten ved udlæg af nom. 100.000 kr. moderaktier med tilknyttede nom. 200.000 kr. aktieretter var skattefri, da alle moderaktier og aktieretter havde været ejet i mere end 3 år, og som følge deraf var skattefri i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 4.

Selskabet påstod subsidiært, at fortjenesten ved udlæg af aktierne skulle opgøres til 666.666 kr., hvilket var tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen under sagens behandling i Landsskatteretten.

For så vidt angik selskabets principale påstand henvistes til, at sagen måtte afgøres ved anvendelse af lovens klare ord, som ikke levnede spillerum for den af Told- og Skattestyrelsen påståede fortolkning ud fra bemærkningerne i lovmotiverne, Folketingstidende 1980/81, tillæg A, spalte 3337-39.

Selskabet henviste således til ordlyden af lovens § 5, stk. 3 og 4

»Stk. 3. Fondsaktier, som et selskabs aktionærer erhverver ved udnyttelse af dem tildelte aktieretter, anses som erhvervet på tidspunktet for tildelingen af aktieretterne. Tilsvarende anses aktier, som et selskabs aktionærer erhverver ved udnyttelse af dem tildelte tegningsretter, for erhvervet ved tildelingen af tegningsretterne.

Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med moderaktier. Ved afståelse af sådanne retter anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået.«

Selskabet anførte, at spørgsmålet til afgørelse var, om generalforsamlingsdatoen den 9. november 1984, hvor aktieudvidelsen til opfyldelse af lovens nye krav var besluttet, udløste ejerskab til fondsaktier - som påstået af skattemyndighederne - eller blot til aktieretter, hvilket sidste - delvis indirekte gennem lovens bemærkninger om udnyttelse - måtte defineres som retten til at modtage fondsaktier, hvorved situationen var direkte dækket af lovens § 5, stk. 4. Det var i denne forbindelse selskabets opfattelse, at selskabet i likvidationsfasen simpelthen ikke havde kunnet nå at udnytte retten til fondsaktier.

Selskabet var endvidere bekendt med, at aktieretter - bl.a. efter Værdipapircentralens praksis - kunne være virksomme i op til 5 1/2 år, og at der altså ikke i aktieretsbegrebet var indbygget en forudsætning om hurtig konvertering til fondsaktier. Selskabet henviste herved til den af Landsskatteretten den 12. oktober 1988 afsagte kendelse i sagen 610-8819-00111.

Told- og Skattestyrelsen begrundede under sagens behandling i Landsskatteretten nærmere, at styrelsen ikke fandt, at omtalte kendelse generelt havde taget stilling til, hvornår en afståelse skulle anses at omfatte aktieretter eller fondsaktier.

Styrelsen var af den opfattelse, at det måtte afgøres ud fra en konkret bedømmelse af forholdene omkring en fondsaktieudvidelse, hvorvidt en senere afståelse skulle anses at omfatte aktieretter eller fondsaktier.

Når det drejede sig om selskaber, der som i det foreliggende tilfælde var eneaktionærer, måtte det overvejende udgangspunkt være, at der var tale om fondsaktier allerede fra tidspunktet, hvor udvidelsen var vedtaget på selskabets generalforsamling. Dette syntes at følge direkte af bemærkningerne til lovforslaget. I en sådan situation var det ikke nødvendigt, at der skete omsætning af aktieretter for at sikre, at fondsaktierne kunne udstedes, hvorfor der ikke var grundlag for, at de særlige regler om afståelse af aktieretter skulle finde anvendelse. Det var for så vidt uden mening at sondre mellem aktieretter og fondsaktier, når det ved vedtagelsen stod klart, hvem fondsaktierne skulle tilfalde.

Styrelsen bemærkede, at registreringstidspunktet ikke kunne anses at være afgørende for, om der forelå en aktieret eller en fondsaktie, således som det også måtte anses at være lagt til grund i Landsskatterettens kendelse af 12. oktober 1988. Blev en kapitalforhøjelse ikke registreret, ansås forhøjelsen i det hele for bortfaldet. Blev kapitalforhøjelsen registreret, ansås forhøjelsen for foretaget fra beslutningstidspunktet. Registreringen var således ikke skattemæssigt udtryk for, at forhøjelsen først kunne anses for foretaget på dette tidspunkt.

Udstedelsen af fysiske aktiebreve kunne ej heller være afgørende, når selskabet ved hovedanpartshaveren selv kunne bestemme, om der skulle udstedes tegningsretter eller som her aktieretter til fondsaktier. Sådanne fondsaktier måtte efter styrelsens opfattelse siges at foreligge i og med beslutningen den 9. november 1984.

Styrelsen fandt, at lovens regel om aktierettens identifikation med stamaktien for så vidt kun vedrørte tilfælde af overskydende aktieretter, dvs. forhold, hvor mindretalsaktionærer ikke kunne udnytte tilbuddet om fondsaktier, og hvor en beskatning efter hovedreglen i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3, ville være urimelig, hvorfor der for disse tilfælde var gennemført en undtagelsesbestemmelse i § 5, stk. 4. Styrelsen henviste herved til de til lovbestemmelsen knyttede bemærkninger i Folketingstidende 1980/81 A, spalte 3337-39. Styrelsen bemærkede i denne forbindelse, at der muligvis havde dannet sig en praksis, hvorefter man ved børsnoterede selskaber anerkendte, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, var gældende for afståelsen af alle retter, uanset de ikke var overskydende.

Landsskatteretten bemærkede, at efter aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, anses aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, for erhvervet samtidig med moderaktien. Selv om bestemmelsen i stk. 4 ifølge lovens forarbejder, jf. bl.a. Folketingstidende 1980/81, tillæg A, spalte 3339, var en undtagelsesbestemmelse, der alene var indført for at løse et praktisk problem - især hvor der var tale om et børsnoteret selskab - sondres der efter bestemmelsens klare ordlyd ikke mellem børsnoterede selskaber og andre selskaber, ligesom der ikke var gjort forskel på, hvilken indflydelse der var knyttet til de pågældende aktier.

Spillerummet for lovfortolkning måtte i et tilfælde som det foreliggende være snævert over for lovens ord. Når endvidere hensås til, at udlægget fandt sted inden kapitalforhøjelsens registrering, var Landsskatteretten herefter enig med det klagende selskab i, at der ved generalforsamlingen den 9. november 1984 i B A/S var udløst en aktieret, som ikke var udnyttet af aktionæren, men afstået samtidig med moderaktien.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 10.810.000 kr.

LV 1989, SH 1.2.

Ved en generalforsamlingsbeslutning den 9. november 1984 i et datterselskab blev aktiekapitalen udvidet med 200.000 kr. i form af aktieret. Denne aktieret blev sammen med oprindelig kapital på 100.000 kr. udlagt ved moderselskabets likvidation i december 1984.

Landsskatteretten anså bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, for at omfatte et tilfælde som dette, hvor aktieretten ikke var udnyttet, men afstået sammen med moderaktien. Da denne var ejet i mere end 3 år, var avancen på aktieretten også skattefri.