Legislator Case Law & Legislation
W19901849725 DK

Pensionsbeskatning - kapitalpension - bidragsbetaling.(* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 18497 Valid

Pensionsbeskatning - kapitalpension - bidragsbetaling.(* 1)

A klagede over, at ligningskommissionen havde forhøjet hans selvangivne indkomst for 1986 med 53.900 kr., svarende til den del af en præmie på 134.500 kr., som klagerens arbejdsgiver havde indbetalt på klagerens kapitalpensionsordning, som oversteg det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, angivne maksimum for 1986 på 80.600 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var direktør og hovedaktionær i selskabet B A/S. I april 1974 havde klageren indgået en overenskomst om kapitalpension med selskabet og med C som kontoførende bank. Som pensionsbidrag skulle indbetales 15% af årslønnen. Der var i overenskomsten ikke indgået aftale om forfaldsdato for præmiernes indbetaling. Ved tillæg til overenskomsten var det i marts 1983 aftalt, at de årlige indbetalinger på nævnte kapitalpensionskonto fremover skulle andrage 20% af den samlede lønindtægt.

Det var endvidere oplyst, at arbejdsgiveren, hvis regnskabsår sluttede pr. 31. marts, stedse havde indbetalt de for klageren beregnede kapitalpensionsbidrag for det forudgående kalenderår, der var klagerens indkomstår, inden den 31. marts det følgende år. For indkomståret 1985 var præmieindbetalingerne følgelig foretaget ca. 3 måneder efter udløbet af klagerens indkomstår, i marts 1986. For indkomståret 1986 skulle indbetalingerne ligeledes have fundet sted inden den 31. marts 1987.

Da lovgivningen vedrørende kapitalpension blev ændret ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 med virkning fra 1. januar 1987, var der - med bankens indforståelse - indbetalt 72.500 kr. på grundlag af klagerens indkomst i 1986. De to indbetalinger på kapitalpensionskontoen i kalenderåret 1986 kom derved tilsammen til at overstige det tilladte maksimumbeløb for et enkelt år med 53.900 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2.

Klagerens revisor havde herefter anmodet det tidligere Statsskattedirektorat, nu Told- og Skattestyrelsen, om tilladelse til uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser at få tilbagebetalt 53.900 kr. til arbejdsgiveren vedrørende de for meget indbetalte bidrag til kapitalpensionsordningen. Styrelsen havde udtalt, at der i klagerens tilfælde ikke var hjemmel til at bevilge dispensation.

Klagerens revisor nedlagde påstand om, at arbejdsgiveren var berettiget til i kalenderåret 1986 dels at indbetale det bidrag, der kunne henføres til klagerens lønindkomst i 1986, og dels det bidrag, der kunne henføres til lønindkomsten i 1985, og som i overensstemmelse med mangeårig praksis blev indbetalt inden den 31. marts det følgende år. Det skyldtes alene den foretagne lovændring med virkning fra 1. januar 1987, at arbejdsgiveren indbetalte 1986-bidraget den 30. december 1986.

Til støtte for sin påstand henviste revisoren til klagerens lønseddel for 1986 og til en erklæring fra banken, hvoraf fremgik, at der i marts 1986 var indbetalt 62.000 kr., beregnet på grundlag af indtægten for 1985. Den 30. december 1986 var indbetalt 72.500 kr., beregnet på grundlag af indtægten for 1986, således at de to stedfundne indbetalinger vedrørte 2 forskellige indkomstår, både for klageren og for selskabet.

Endvidere vedlagde revisoren dokumentation for, at selskabet stedse havde indbetalt pensionsbidragene 3 måneder efter udløbet af klagerens regnskabsår. Endvidere for, at der i selskabets regnskaber kun var opført en indbetaling om året som bidrag til klagerens kapitalpensionsordning, ligesom indbetalingsbeløbene - bortset fra bidraget på 72.500 kr. - vedrørte klagerens forudgående optjeningsår.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at de bortseelsesberettigede pensionsbidrag måtte anses for anvendt i vedkommende indkomstår, for hvilket de var beregnede. Da maksimumgrænserne i pensionsbeskatningslovens § 16 herefter ikke var overskredet for indkomståret 1986, blev ansættelsen nedsat med 53.900 kr.

LV 1989, I 2.7.7.

Endelig adm. afgørelse 1990 18497 Valid

I en årrække havde en arbejdsgiver, hvis regnskabsår sluttede 31.

marts, indbetalt pensionsbidrag til kapitalpensionsordning for en ansat i marts måned vedrørende den ansattes indkomst i det foregående kalenderår. I anledning af en lovændring blev der i 1986 indbetalt bidrag både for 1985 og 1986, men dette blev ikke anset for at medføre beskatning i henhold til pensionsbeskatningslovens § 16, jf.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →