Boreplatform - LL § 33B. (* 1)

Boreplatform - LL § 33B. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans selvangivne indkomst med 9.597 kr. i ikke godkendt del af fradrag efter ligningslovens § 33 B.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i perioden fra den 23. marts til den 13. juli 1987 for en dansk arbejdsgiver havde arbejdet off-shore på den norske kontinentalsokkel. Klageren havde opholdt sig på vedkommende boreplatform 14 dage ad gangen med en daglig arbejdstid på ca. 12 timer, afbrudt af 14 dages perioder med afspadsering m.v. i Danmark.

Klageren havde beregnet fradrag efter ligningslovens § 33 B for 113 dage af 365 dage til 16.097 kr., medens skattemyndighederne alene havde beregnet fradrag for 45 dage af 360 dage til 6.500 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde fundet, at fradraget kun kunne beregnes på grundlag af det antal dage, klageren fysisk havde befundet sig på boreplatformen, idet der ikke forelå nogen ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren, hvorfor hver enkelt arbejdsperiode måtte betragtes som et særskilt ansættelsesforhold. Skattemyndighederne havde endvidere bl.a. henvist til, at klageren ikke blev påført de udgifter fradraget tilsigtede at dække, på dage, hvor han opholdt sig i Danmark.

Klagerens revisor påstod det selvangivne fradrag godkendt fuldt ud, idet han fandt, at det pågældende ansættelsesforhold havde strakt sig over hele perioden fra den 23. marts til den 13. juli 1987. Til støtte herfor henviste revisoren bl.a. til en mellem arbejdsgiveren og Dansk El-Forbund indgået »ramme-overenskomst« samt en erklæring fra arbejdsgiveren, hvorefter den pågældende overenskomst i praksis alene indebar, at de der angivne tidsfrister var opsigelsesvarsler, og ikke sagde noget om varigheden af ansættelsesforholdet som sådant.

Under hensyn til, at det pågældende ansættelsesforhold faktisk havde strakt sig over hele den omhandlede periode, og at den løn, klageren i denne periode havde modtaget fra arbejdsgiveren, udelukkende relaterede sig til arbejdet på boreplatformen, var Landsskatteretten enig med klagerens revisor i, at fradraget burde beregnes på grundlag af 113 dage. Konsekvensen heraf måtte imidlertid være, at der skulle ske reduktion af de fradrag, som det pågældende fradrag trådte i stedet for, jf. ligningslovens § 33 B, stk. 4. Dette indebar, at det ved den påklagede ansættelse indrømmede fradrag for arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent, 6.430 kr., måtte reduceres med 6.430 x 113/365, eller 1.990 kr., dvs. til 4.440 kr.

Der blev herefter godkendt fradrag efter ligningslovens § 33 B med 16.097 kr., medens fradrag for kontingent m.v. blev nedsat fra 6.430 kr. til 4.440 kr.

LV 1989, D 2.3.29.

En ansat på en boreplatform arbejdede i 14 dage på denne og var derefter i land i 14 dage som afspadsering m.v. Fradrag efter ligningslovens § 33 B blev beregnet på grundlag af hele ansættelsesperioden - altså også for mellemliggende perioder i land - mod reduktion i fradrag for kontingent m.v.