Børsintroduktionsudgifter - udlodning. (* 1)

Børsintroduktionsudgifter - udlodning. (* 1)

A klagede for indkomståret 1984 over, at amtsligningsrådet havde forhøjet hans skattepligtige indkomst med 199.383 kr. + skattegodtgørelse. Dette beløb var anset for maskeret udbytte i form af udgifter afholdt af B A/S, hvori klageren og C havde afgørende indflydelse, i forbindelse med selskabets børsintroduktion.

Det var oplyst, at det omtalte selskab blev optaget til notering på Københavns Fondsbørs (Børs 3) i maj 1984.

I februar 1984 var aktiekapitalen udvidet med fondsaktier fra 510.000 kr. til 10 mio. kr., bestående af 1 mio. kr. A-aktier og 9 mio. kr. B-aktier. Klageren ejede 45% af aktiekapitalen (450.000 kr. A-aktier og 4.050.000 kr. B-aktier). Resten af aktiekapitalen var ejet af C.

I februar var aktiekapitalen - ud over fondsaktierne - udvidet med yderligere nominelt 2 mio. kr. B-aktier, der skulle udbydes i offentlig tegning i forbindelse med børsintroduktionen. Klageren og C skulle udbyde i alt 4 mio. kr. »gamle« B-aktier, hvoraf klageren 1 1/2 mio. kr.

Såvel de to hovedaktionærer som selskabet havde afholdt omkostninger ved børsintroduktionen og den dermed forbundne aktietegning/salg. Klageren havde selv afholdt udgifter til garantiprovision og kurtage til bank, børsstempel og aktieafgift samt udgifter til advokat og en mindre del af udgift til revisor.

Den påklagede ansættelse beroede på, at de af selskabet afholdte

udgifter til emissionsprovision 110.000 kr. børsprospekt 18.675 kr. annoncer m.v. 571.258 kr. revisor 97.600 kr.

var fordelt forholdsmæssigt på selskabet og de to aktionærer. Klagerens andel var opgjort til 25%, svarende til, at han af et samlet aktieudbud på 6 mio. kr. havde udbudt 1,5 mio. kr.

Klagerens repræsentanter anførte bl.a., at sagen vedrørte udgifter, der var afholdt i forbindelse med B A/S's børsintroduktion, og at de udgifter, der var afholdt af selskabet, helt åbenbart var kommet selskabet til gode.

Repræsentanterne forklarede, at en af årsagerne til, at selskabet var gået på børsen var, at C havde ønsket at komme ud af virksomheden, da han følte, at virksomheden var blevet for stor til ham, samt at han opfattede sig som igangsætter og ikke leder. I 1983 havde et selskab tilbudt de to aktionærer at købe selskabet for 63 mio. kr., men aktionærerne ønskede ikke et samlet salg af virksomheden.

Da Børs 3 var opstået omkring 1983, havde aktionærerne fundet, at en børsintroduktion var et alternativ til et samlet salg af virksomheden, og introduktionen havde herefter fundet sted i 1984. Virksomhedens samlede værdi var i forbindelse hermed - ud fra kurs 650 på aktierne - 65 mio. kr.

Børsintroduktionen havde umiddelbart medført, at selskabets kasse var tilført 13 mio. kr., og på kortere sigt, at det var lettere at skaffe kapital og lettere at skaffe kvalificeret arbejdskraft såsom ingeniører o.lign., da firmaet blev kendt.

Klagerens repræsentanter fandt det ud fra det anførte dokumenteret, at de omhandlede udgifter, som var tillagt klageren som maskeret udlodning, fuldt ud var kommet selskabet til gode. Det var selskabet, der havde fået fordelene ved børsintroduktionen og var blevet blåstemplet.

Repræsentanterne henviste til Ugeskrift for Retsvæsen 1980, side 712 (Trælast-dommen). De fandt i øvrigt, at det af Told- og Skattestyrelsen var overset, at aktionærerne havde betalt en del af udgifterne i forbindelse med børsintroduktionen, garantiprovision, kurtage m.v. Repræsentanterne fandt især, at der ikke var baggrund for den af Told- og Skattestyrelsen foretagne fordeling af emissionsprovisionen, da disse udgifter under alle omstændigheder skulle afholdes. Klageren kunne i øvrigt have undladt at sælge aktier, idet det havde været tilstrækkeligt, at selskabet solgte sine 2 mio. kr. aktier.

For så vidt angik fordelingen af annonceudgifterne, fandt klagerens repræsentanter, at der var så stor reklameeffekt ved uddelingen af 3.000 brochurer, at udgifterne i denne forbindelse eventuelt kunne være fratrukket som reklameudgifter. Repræsentanterne var af den opfattelse, at den fordel, aktionærerne havde fået ved børsintroduktionen, kun kunne anses som et biprodukt. Dette fremgik af, at aktionærerne havde fået kurs 650 for de aktier, de solgte, medens de ved et samlet salg kunne have fået kurs 630.

For så vidt angik revisorhonoraret, henviste klagerens repræsentanter til, at udgifterne knyttede sig til børsprospektet, og at udgifterne derfor måtte behandles på linie med udgifterne hertil og til annoncer.

Told- og Skattestyrelsens repræsentant gjorde gældende, at det var med rette, at klagerens almindelige indkomst var blevet forhøjet med 199.383 kr. som maskeret udlodning. Beløbet var udgifter, som selskabet B A/S var blevet belastet med, men som rettelig ikke kunne betragtes som selskabets egne udgifter. Der skulle således tages stilling til den skattemæssige fordeling af udgifter ved børsintroduktion, når introduktionen skete i kombination mellem aktieudstedelse og salg af hidtidige aktier.

Der kan være 2 hovedformål ved en børsintroduktion, dels at tilvejebringe kapital til virksomheden til investering og ekspansion, og dels at gennemføre et skifte i ejerkredsen, typisk et generationsskifte. I det omfang, udgifterne til børsintroduktionen ikke udelukkende eller direkte kunne siges at tjene førstnævnte formål, var det nødvendigt med en skønsmæssig fordelingskalkule.

Repræsentanten anførte, at klageren før børsintroduktionen ejede 45% af såvel kapital som stemmevægt, medens C ejede de øvrige 55%. Efter børsintroduktionen ejede klageren alle A-aktier, og der var herved gennemført et ejerskifte af de bestemmende aktier, så klageren nu var den eneste værnsaktionær. Det måtte således anses for en kendsgerning, at et af de afgørende formål bag børsintroduktionen havde været at muliggøre dette generations~ eller ejerskifte i aktionærkredsen.

Af Børsprospektet vedrørende B fremgik tillige, at et andet formål med børsintroduktionen var at styrke selskabets kapitalgrundlag. Det lå klart, at selskabet ikke tilførtes nogen kapital, når de hidtidige aktionærer solgte nominelt 4 mio. kr. aktier til tredjemand, idet hele provenuet heraf tilfaldt aktionærerne. Styrkelsen af kapitalgrundlaget skete gennem nytegningen af aktiekapitalen på nominelt 2 mio. kr., som fandt sted samtidig med introduktionen.

Det måtte på den baggrund anses for ubestrideligt, at såvel selskabet som de hidtidige aktionærer havde haft gavn og direkte økonomisk udbytte af børsintroduktionen. Hovedvægten bag børsintroduktionen havde været at skaffe aktionærerne kapital. Det kunne ses af det faktum, at af de 6 mio. kr. aktier, der blev solgt, hidrørte 2/3 fra de tidligere aktionærer.

Argumentet fra klagerens side om, at selskabet ikke afholdt omkostninger, som det ikke under alle omstændigheder skulle for at blive børsnoteret, kunne ikke holde, idet også de to sælgende aktionærer havde opnået ganske betydelige fordele, som udelukkende og direkte kunne henføres til eller skyldtes børsnotering. Det var fordele, som aktionærerne ikke ellers kunne have opnået.

Det reelle var, at børsnoteringen havde indebåret fordele for såvel selskab som aktionærer. De samlede udgifter til børsintroduktionen knyttede sig uløseligt til denne kendsgerning.

Fra Told- og Skattestyrelsens side blev det derfor gjort gældende, at den klare økonomiske interesse, som aktionærerne havde i børsnoteringen, måtte føre til, at de skulle bære en tilsvarende forholdsmæssig del af udgifterne derved.

Hvad angik bankomkostningerne, var selskabet blevet belastet med den fulde emissionsprovision på 110.000 kr., medens garantiprovision var betalt også af aktionærerne. Denne provision var særskilt vederlag for bankens garanti til aktiesælgerne for, at alle aktier kunne sælges til minimumskursen. Endelig var betalt en kurtage på 1%, et beløb, som alene var belastet hovedaktionærerne.

Styrelsens repræsentant bemærkede i denne forbindelse, at en stor del af det betydelige og vanskelige arbejde, der var forbundet med en børsnotering, udførtes af det børsintroducerende pengeinstitut. Pengeinstituttet lagde til en vis grad sit gode navn og rygte til disse børsnoteringer og havde af samme grund - inden selskabets aktier sendtes på børsen - indgående beskæftiget sig med selskabets forhold.

Specielt blev fremhævet, at en lang række helt centrale, økonomiske beslutninger blev truffet i nært samarbejde med banken, der typisk, som også det var gjort her, garanterede aktionærerne for, at aktierne opnåede en vis minimumssalgskurs. Her kunne f.eks. nævnes fastsættelsen af selskabets aktiekapital og af de aktiebeløb, der skal sælges samt kursen på disse, gennemgang og udlevering af børsprospektet samt underretning til Fondsbørsen.

I denne forbindelse henviste styrelsens repræsentant til kontorchef i Provinsbanken Jens Peter Tofts artikel i Revision og Regnskabsvæsen, side 41, om omkostninger i forbindelse med børsintroduktioner og kapitaludvidelser i allerede børsnoterede selskaber, samt vicedirektør i Privatbanken A/S Lars Johansens artikel »Hvordan bliver et børsselskab børsnoteret?», om spørgsmålet om omkostninger forbundet med en børsintroduktion. Han definerede her emissionsprovision som den provision, der betales efter aftale med banken for dennes arbejde med at arrangere og forestå introduktionen. Endelig fremhævedes Trolles artikel »Børsintroduktion« i Ugeskrift for Retsvæsen 1984, side 249 ff, hvor emnet børsintroduktion behandledes. Han henviste især til side 256, højre spalte, samt til side 260.

Den næste hovedpost var udgiften til børsprospektet, annoncer m.v. og andre udgifter, samt honorar til revisor.

Udgifterne skyldtes, at der i medfør af bekendtgørelse nr. 528 af 10. november 1982 om betingelse for optagelse til notering af mindre mellemstore selskaber på aktiemarkedet III, efter § 2 skal udfærdiges et prospekt vedrørende selskabet. Dette prospekt skal indeholde oplysninger om selskabets historie, dets nuværende virksomhed, samt resultatopgørelse og balance i en 3-års periode.

Der var tale om et ufravigeligt lovkrav, for at selskabets aktier kunne blive børsnoteret, og heromtalte prospekt opfyldte disse krav.

Annonce- og revisorudgifter måtte behandles som de ovenfor omhandlede udgifter, idet også disse udgifter kom såvel selskab som aktionærer til gode.

Det var anført fra klagerens repræsentanters side, at klageren ikke havde opnået noget væsentligt nettoprovenu. Faktum var, at klageren før børsintroduktionen havde 45% af kapitalen og efterfølgende 30%. Klageren havde solgt netto nominelt 950.000 kr. til kurs 650, eller for 6.175.000 kr. Hertil kom, at klageren havde skiftet en del af sine B-aktier ud med A-aktier således, at han havde fået 60% af stemmeretten. På den baggrund fandt styrelsens repræsentant ikke, at klagerens indvending om, at han ikke havde fået noget ud af børsintroduktionen, havde nogen vægt.

Endelig var det hævdet fra klagerens side, at børsintroduktionen havde givet en betydelig reklameværdi for selskabet alene. Styrelsens repræsentant fandt heroverfor, at det dominerende budskab i annonceringen gik på investering i aktier. Annoncerne omtalte betingelserne for køb af aktier. Formålet med disse annoncer havde derfor været at sælge aktier og ikke at gøre sædvanlig reklame for virksomheden.

Styrelsens repræsentant gjorde gældende, at der måtte anlægges en væsentlighedsbedømmelse af annoncernes karakter, og da budskabet i annoncerne var klart, nemlig - at man skulle gå ud og investere i B A/S-aktier - og ikke drejede sig om orienteringen om køb af B's produkter, måtte en sådan væsentlighedsbedømmelse føre til, at man også i den relation betragtede annonceudgifterne som en naturlig og sædvanlig udgift, men også en nødvendig del i børsintroduktionen for at kunne afhænde bl.a. også klagerens aktier.

Styrelsens repræsentant henviste endelig til, at Trolle i sin artikel om børsintroduktion side 261 anførte

»I tilfælde, hvor introduktionen sker i kombination mellem aktieudstedelse og salg af hidtidige aktier, bør omkostningerne som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt mellem selskabet og aktionærerne.«

Landsskatteretten bemærkede, at der forelå en såkaldt blandet børsintroduktion, hvor der både nytegnedes aktiekapital i selskabet og af aktionærerne blev udbudt en del af den hidtidige aktiekapital til salg. I forbindelse med introduktionen var der af selskabet bl.a. afholdt de i sagen omtvistede omkostninger i emissionsprovision til bank og til børsprospekt og annoncer samt til revisor. Disse udgifter mente skattemyndighederne burde fordeles forholdsmæssigt mellem selskabet vedrørende nytegningen og aktionærerne vedrørende deres salg med den følge, at den af selskabet for de to hidtidige aktionærer betalte andel blev henført til disse som maskeret udlodning under almindelig indkomstbeskatning. Samtidig var denne udgiftsandel anset som yderligere salgsomkostning for aktionærerne til fradrag i deres avanceopgørelse til særlig indkomst vedrørende deres salg af aktier.

Da Landsskatteretten i øvrigt kunne tilslutte sig det af Told- og Skattestyrelsens repræsentant fremførte, blev den påklagede ansættelse stadfæstet.

LV 1989, SF 1.2.1.11.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 7, 1990, s. 542

Ved en børsintroduktion, der både omfattede nytegning af aktier og dele af de hidtidige aktionærers aktier, blev en del af de af selskabet afholdte udgifter til emissionsprovision, børsprospekt, annoncer og revision anset for udlodning til hidtidige aktionærer, idet børsintroduktionen også var foretaget i disses interesse i forbindelse med ejerskifte.