Værdipapirer - næring - vekseler. (* 1)

Værdipapirer - næring - vekseler. (* 1)

Arkitekt A klagede over, at amtsligningsrådet for indkomståret 1985 ud fra et spekulationssynspunkt havde forhøjet hans skattepligtige indkomst med avancer opnået ved køb og salg af obligationer. For indkomståret 1987 klagedes over, at han ikke var anset for berettiget til ved opgørelsen af sin kapitalindkomst at fratrække tab ved salg af aktier, som han havde ejet i mindre end 3 år, opgjort til 504.381 kr.

Klagerens repræsentant påstod, at der for begge års vedkommende havde været tale om næring for klageren ved handel med værdipapirer, hvilket ikke ændrede den skete avancebeskatning i indkomståret 1985, men hvorefter der burde indrømmes fradrag for det i indkomståret 1987 konstaterede tab ved salg af aktier.

Det var oplyst, at klageren var lønansat som arkitekt, og at han i 1981 havde påbegyndt virksomhed med køb og salg af værdipapirer. Dispositionerne var foregået gennem klagerens broder, der var ansat i et vekselererfirma, og var fuldt ud lånefinansieret. Klageren havde ikke selv haft kendskab til handel med værdipapirer og havde ikke aktivt grebet ind i dispositionerne.

Dispositionerne vedrørende obligationer havde for 1985 og 1986 været på ca. 90 mio. kr. pr. år og for 1987 ca. 65 mio. kr., medens de for aktier havde været på henholdsvis ca. 2 mio. kr. og ca. 450.000 kr. Omsætningen havde fordelt sig med sammenlagt 30 handler vedrørende obligationer og 48 handler vedrørende aktier.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at såvel varigheden som omfanget af klagerens dispositioner vedrørende handel med værdipapirer måtte indicere, at der havde været tale om i hvert fald binæring, idet klageren ved handlen med værdipapirer havde oppebåret indtægter, der var væsentlige i forhold til hans indtjening som lønmodtager. Han henviste herved til punkt 22 i cirkulære nr. 1 af 2. januar 1984 til aktieavancebeskatningsloven, hvorved administrativt blev tilkendegivet den kreds af skatteydere, der skulle anses for at drive næring eller binæring ved handel med værdipapirer.

Landsskatteretten bemærkede, at den af klagerens repræsentant påberåbte cirkulærebestemmelse, hvorved der var sket en udvidelse af området for næringsbeskatning vedrørende handel med værdipapirer, ikke var anerkendt i senere domspraksis. Aktieavancebeskatningslovens § 3 kunne herefter alene anses for at omfatte tilfælde, hvor den pågældende skatteyder havde det som erhverv at handle med aktier og andre værdipapirer og således personligt havde udfoldet en aktiv indsats på området, ligesom det måtte kræves, at de afståede papirer var købt med salg for øje.

Klageren fandtes ikke at opfylde disse betingelser, og det var derfor med rette, at hans dispositioner vedrørende værdipapirer i de heromhandlede indkomstår var anset for foretaget ud fra spekulationshensigt og ikke som led i næring eller binæring. De påklagede ansættelser blev herefter stadfæstet.

LV 1989, E 5.3.3.

En lønmodtager, der gennem en broder, ansat i et vekselererfirma, for lånte midler havde foretaget beløbsmæssigt væsentlige handler med obligationer og aktier, blev ikke anset for at drive næring eller binæring ved handel med værdipapirer. Handlerne blev anset for foretaget i spekulation, og tab på aktier i 1987, solgt inden 3 år, kunne derfor ikke fratrækkes i kapitalindkomst.