Afskrivning - varemærker. (* 1)

Afskrivning - varemærker. (* 1)

Direktør A klagede for indkomståret 1984 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt et af ham selvangivet fradrag på 23.113 kr. vedrørende udgifter til erhvervelse af varemærker. Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren tidligere havde været direktør og medaktionær i et selskab, der drev vinhandel, og at han i forbindelse med dette selskabs likvidation i 1984 havde overtaget 14 varemærkeregistreringer for 20.000 kr. Klageren havde ved indkomstopgørelsen anset sig som næringsdrivende med hensyn til handel med varemærker og foretaget fradrag for det herved opståede underskud på 23.113 kr. Omsætningen havde været 0, og udgifterne havde bestået i købesummen for varemærker 20.000 kr., gebyr til varemærkeregistrering 3.028 kr., samt kontoromkostninger 85 kr. De stedlige skattemyndigheder havde henvist til, at der ikke var tale om driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6 a, og at fortjeneste eller tab ved salg af varemærkerne i øvrigt skulle påvirke indkomstopgørelsen i de år, hvor salg skete i henhold til statsskattelovens § 4 og § 5 a. Klageren nedlagde påstand om, at forholdet blev henført til reglerne i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 4, og § 15, stk. 1, vedrørende afskrivning på rettighederne. Afskrivningerne for det her omhandlede indkomstår opgjorde klageren til 7.952 kr. Under hensyn til, at klageren ikke havde fortsat nogen aktiv erhvervsudøvelse inden for vinbranchen, var Landsskatteretten enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klageren ikke under disse omstændigheder kunne fradrage udgifterne direkte som driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6 a. Landsskatteretten kunne imidlertid tiltræde klagerens påstand om, at forholdet blev henført under bestemmelserne i lov om særlig indkomst om sådanne rettigheders behandling i relation til avancebeskatning og afskrivning. Ved afståelse skulle avancebeskatningen således opgøres efter lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 4, jf. § 6, medens der var løbende adgang til afskrivning efter lovens § 15, stk. 1. Da retten kunne tiltræde den af klageren opgjorte afskrivning på varemærkerne, blev den påklagede ansættelse nedsat med 7.952 kr. LV 1989, L 5.6.2.

En tidligere direktør og medaktionær i en vinhandel havde ved likvidationen heraf overtaget nogle varemærkeregistreringer. Han fik medhold i, at forholdet kunne henføres under lov om særlig indkomstskat m.v., således at afskrivning kunne foretages ifølge lovens § 15, stk. 1.