Vurdering fast ejendom - formalitet - revision. (* 1)

Vurdering fast ejendom - formalitet - revision. (* 1)

A klagede over den af skyldrådet ved 18. almindelige vurdering pr. 1/1 1986 - efter revision i henhold til vurderingslovens § 35, stk. 1 b - foretagne ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien med påstand om ugyldighed. Til støtte for påstanden gjorde klageren bl.a. gældende, at Landsskatteretten ved kendelse af 30. marts 1989 havde kendt skyldrådets afgørelse ugyldig, og at rettens afgørelse i medfør af skattestyrelseslovens § 33, stk. 3, var endelig. Det fremgik af sagens oplysninger, at skyldrådet ved skrivelse af 6. juni 1989 meddelte klageren, at rådet havde til hensigt at ændre de af vurderingsrådet foretagne ansættelser, og at klageren inden 14 dage havde lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger over for skyldrådet. Dette gjorde klageren ved skrivelse af 19. juni 1989, hvorefter skyldrådet ved kendelse af 26. juni 1989 traf afgørelse i overensstemmelse med det tidligere meddelte. Landsskatteretten bemærkede, at i medfør af vurderingslovens § 35, stk. 1 b, påhviler det skyldrådene at revidere vurderingsrådenes ansættelser, og at det var som led heri, at skyldrådet oprindelig foretog en ansættelse af 2. november 1987, som Landsskatteretten fandt ugyldig, idet klageren ikke forinden havde haft adgang til at udtale sig. Endvidere bemærkede retten, at de nærmere regler for skyldrådets revisionsadgang med hjemmel i skattestyrelseslovens § 15, stk. 3, er fastsat af Ministeriet for Skatter og Afgifter i bekendtgørelse nr. 318 af 13. juni 1984, § 2, som ændret ved bekendtgørelse nr. 139 af 20. marts 1986. I medfør af denne bestemmelse er udsendt SD-cirkulære af 1985 nr. 7, hvori de nærmere retningslinier for skyldrådenes revisionsadgang er fastsat. Af nævnte cirkulære fremgår, at skyldrådene også efter den normale 1-årsfrist for ændringer kan ændre vurderingsrådenes ansættelser som led i deres revisionsadgang efter vurderingslovens § 35, stk. 1, litra b. Ifølge cirkulærets pkt. 3 gælder dette dog ikke i det omfang, der bl.a. af Landsskatteretten er taget stilling til en ansættelse. Landsskatteretten fandt herefter, at da retten ikke ved kendelse havde taget stilling til sagens realitet, havde skyldrådet været berettiget til at foretage en fornyet ansættelse under behørig overholdelse af høringsfristen i vurderingslovens § 42, stk. 2. Endvidere havde skyldrådet i overensstemmelse med det tidligere nævnte cirkulære, pkt. 6 B, 1 grader og pkt. 7 ladet ændringen få virkning fra 1. juli 1989. For så vidt angik klagerens henvisning til skattestyrelseslovens § 33, stk. 3, bemærkede retten, at denne bestemmelse alene tog stilling til, om Landsskatterettens kendelse i vurderingsspørgsmål kunne indbringes for de ordinære domstole. Efter de således foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at den af skyldrådet den 26. juni 1989 trufne afgørelse var gyldig.

Landsskatteretten havde tidligere anset en af et skyldråd ved revision foretaget ansættelse for ugyldig, idet bestemmelserne om høring ikke var overholdt. Skyldrådet havde herefter med behørig overholdelse af høringsforskrifterne foretaget en fornyet ansættelse.

Landsskatteretten fandt, at denne ansættelse var gyldig, idet retten ikke tidligere havde taget stilling til sagens realitet.