Kursgevinst - gældsbrev - uforrentet. (* 1)

Kursgevinst - gældsbrev - uforrentet. (* 1)

Arkitekt A klagede for indkomståret 1986 over, at amtsligningsrådet havde anset en kursavance på 89.056 kr., indvundet ved afdrag på gældsbrev, udstedt af B Invest ApS, for skattepligtig for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Det var oplyst, at klageren den 31. december 1983 ejede 50% af aktiekapitalen i selskabet C A/S. I juni 1984 havde han solgt sine aktier i selskabet til B Invest ApS for 1.870.350 kr. B Invest ApS var stiftet af klageren og dennes broder og havde åbningsbalance i juni 1984. B Invest ApS havde finansieret købet af aktierne ved udstedelse af et gældsbrev med en hovedstol på nominelt 1.870.350 kr. Gældsbrevet var uforrentet og skulle afdrages med lige store halvårlige ydelser over en periode på 7 år. Ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst var gældsbrevet nedskrevet til kurs 66 2/3, og dette var ikke anfægtet af skattemyndighederne.

Amtsligningsrådet havde ved afgørelsen bl.a. henvist til, at et gældsbrev på de angivne vilkår i ikke uvæsentlig grad måtte anses at afvige fra de vilkår, som ville gælde ved salg af aktierne til en uafhængig tredjemand. Herefter fandtes kursgevinsten at skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Amtsligningsrådet var af den opfattelse, at kursgevinstloven, der havde virkning fra og med indkomståret 1986, ikke fandt anvendelse for uforrentede børsnoterede obligationer, erhvervet får den 2. oktober 1985, jf. lovens § 10, stk. 3, sidste pkt. Heraf fulgte det, at sådanne obligationer fortsat var omfattet af statsskattelovens bestemmelser. Der var henvist til en afgørelse fra Skattedepartementet, offentliggjort i TfS 1984.387, vedrørende bl.a. et uforrentet lån, der var blevet tilbagebetalt långiveren med et kurstillæg efter 7 års forløb, og som måtte anses for indkomstskattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4. Som begrundelse herfor var anført, at der var tale om et lån, som tilsigtede at yde långiver det fulde vederlag for at stille kapital til rådighed i form af et merbeløb ved indfrielsen. Idet det samme forhold gjorde sig gældende for så vidt angik nærværende gældsbrev, havde amtsligningsrådet fundet, at dette i lighed med børsnoterede obligationer, erhvervet før 2. oktober 1985, måtte anses for at falde uden for kursgevinstloven, og at kursgevinster, der var indvundet ved afdrag inden 1986 og i senere indkomstår ville være at indkomstbeskatte i medfør af statsskattelovens § 4.

Klagerens revisor gjorde over for Landsskatteretten gældende, at de i 1986 opnåede kursavancer ikke kunne beskattes ifølge statsskattelovens § 4, men derimod var omfattet af kursgevinstloven. Kursgevinstloven havde generel virkning fra og med indkomståret 1986, og af punkt 10 i cirkulæret til loven fremgik det, at reglerne i kursgevinstloven var udtømmende. Gevinst og tab på pengefordringer, der opstår for en kreditor ved afståelse og indfrielse, skal behandles efter kursgevinstloven og ikke efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6. Ifølge kursgevinstlovens § 10, stk. 3, var fordringer, erhvervet før 2. oktober 1985, ikke omfattet af kursgevinstlovens § 7. Dette betød ifølge cirkulærets punkt 83, at fordringer, der var erhvervet før den 2. oktober 1985, ikke skulle opfylde noget mindsterentekrav, for at en kursgevinst skulle være skattefri for indehaveren af fordringen. Dvs. at kursgevinsten på alle fordringer, såvel lavt forrentede som højt forrentede, som man havde erhvervet før den 2. oktober 1985, var skattefri for indehaveren. Skattefriheden skulle, jf. lovens § 10, stk. 3, og cirkulærets punkt 83, ikke gælde for uforrentede børsnoterede obligationer. De af amtsligningsrådet nævnte afgørelser fra Skattedepartementet kunne ikke lægges til grund efter kursgevinstlovens ikrafttrædelse. Fra og med indkomståret 1986 var det efter bemærkningerne til loven alene kursgevinster på børsnoterede 0%»s obligationer, der kunne beskattes efter statsskatteloven. Kursgevinster på alle andre fordringer kunne kun beskattes med hjemmel i kursgevinstloven. Det var derfor efter revisorens opfattelse i klar modstrid med kursgevinstlovens § 10, stk. 3, og Skattedepartementets cirkulære af 9. oktober 1986, punkt 10 og punkt 83, når amtsligningsrådet havde sidestillet et uforrentet gældsbrev, udstedt før lovens fremsættelse, med en uforrentet børsnoteret obligation og dermed henført beskatningshjemlen fra kursgevinstloven til statsskatteloven.

Landsskatteretten fandt, at hjemlen til beskatning af kursgevinster ved afdrag på gældsbrevet måtte søges i kursgevinstloven. Da gældsbrevet var erhvervet før den 2. oktober 1985, skulle det, jf. kursgevinstlovens § 10, stk. 3, ikke opfylde mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7, og kursavancen ved afdrag var således ikke skattepligtig for klageren. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 89.056 kr.

LV 1989, E 5.3.2.

Et uforrentet gældsbrev var oprettet medio 1984 i forbindelse med en klagers salg af aktier til et af ham og hans broder ejet anpartsselskab. Landsskatteretten fandt, at beskatning af kursgevinst på gældsbrevet fra 1986 måtte afgøres efter kursgevinstloven, og da gældsbrevet var erhvervet før 2. oktober 1985, var kursgevinsten ikke skattepligtig, jf. nævnte lovs § 10, stk. 3.