Virksomhedsordningen - indskudskonto - nulstilling.(* 1)

Virksomhedsordningen - indskudskonto - nulstilling.(* 1)

Bagermester A, der for året 1987 havde anvendt reglerne i virksomhedsskatteloven på sin virksomhed, klagede over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans nulstilling af indskudskonto for samme år med ca. 222.000 kr.

Det var oplyst, at klageren havde opgjort indskudskontoen primo 1987 til -455.474 kr., der var nulstillet. På grundlag heraf havde klageren beregnet indskudskontoen ultimo 1987 til -346-740 kr. og havde beregnet rentekorrektion med den for indkomståret 1987 gældende sats, 11%, til 38.141 kr.

Ved den påklagede ansættelse havde de stedlige skattemyndigheder ikke godkendt nulstillingen af indskudskontoen primo, men ansat denne skønsmæssigt til -200.000 kr. og beregnet yderligere rentekorrektion heraf med 11%, eller 22.000 kr. Herved var en blandt gældsposterne primo medregnet gæld på 297.919 kr. ifølge en kassekredit i B bank anset for overvejende at indeholde privat gæld. Til støtte herfor havde skattemyndighederne henvist til, at klagerens samlede privatforbrug på 608.065 kr. i årene 1985 og 1986 havde oversteget hans samlede skattepligtige indkomst på 386.314 kr. for de samme 2 år med 221.751 kr.

Klageren påstod over for Landsskatteretten nulstillingen af indskudskontoen primo 1987 godkendt. Hans revisor gjorde til støtte herfor gældende, at der i punkt 70 i det til virksomhedsskatteloven knyttede cirkulære nr. 21 af 9. december 1986, som omhandler spørgsmål i forbindelse med negative indskudskonti, ikke fandtes grundlag for at benytte så kort en sammenligningsperiode som 2 år.

Det var imidlertid oplyst, at saldoen på den omhandlede kassekredit ved begyndelsen af året 1985 var 0, og allerede af denne grund kunne Landsskatteretten tiltræde, at der ved ansættelsen var lagt en sammenligningsperiode på 2 år til grund. Efter det oplyste om størrelsen af henholdsvis det samlede privatforbrug og den samlede skattepligtige indkomst i disse 2 år måtte Landsskatteretten endvidere være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at kassekreditten måtte anses for i overvejende grad at have finansieret klagerens privatforbrug, og at gælden på kassekreditten derfor kun for en mindre dels vedkommende kunne anses for at være erhvervsmæssigt betinget. Det måtte endvidere bero på et skøn, i hvilket omfang gælden kunne anses for at vedrøre erhvervet, og efter Landsskatterettens opfattelse måtte det ved ansættelsen herover udøvede skøn anses for passende. Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1989, L 1.2.

Ved bedømmelsen af, om en indskudskonto primo 1987 kunne nulstilles, havde de stedlige skattemyndigheder sammenlignet privatforbruget og den skattepligtige indkomst for en 2-årig periode, og derefter nægtet nulstilling af 200.000 kr. Dette tiltrådte Landsskatteretten, allerede fordi en kassekredit, der indgik i passiver primo 1987 med ca. 298.000 kr., havde været på 0 primo 1985. Privatforbruget 1985 og 1986 havde oversteget den skattepligtige indkomst for samme år med ca. 222.000 kr.