Tilslutningsafgift, grund - bygninger.(* 1)

Tilslutningsafgift, grund - bygninger.(* 1)

B anpartsselskab klagede for skatteåret 1986/87 over, at amtsligningsrådet havde anset selskabet for uberettiget til at fradrage udgifterne på 95.633 kr. til kloakering af en grund.

Det var oplyst, at selskabet ved slutseddel i maj 1984 havde købt en grund. Selskabet havde som tilslutningsafgift, jf. ligningslovens § 8 C, fratrukket de nævnte kloakeringsudgifter. Af disse udgjorde 39.350 kr. arealbidrag, 52.693 kr. bygningsbidrag og renseanlægsbidrag 3.590 kr.

Amtsligningsrådet havde ikke godkendt fradrag for kloakeringsudgiften, idet denne var anset for afholdt ved vedtagelse af kloakbetalingsvedtægten for området fra november 1983, på hvilket tidspunkt den pågældende kommune var ejer af grunden. Amtsligningsrådet havde anset udgiften for at være en del af grundens anskaffelsessum, jf. Vestre Landsrets dom af 18. januar 1985.

Selskabets revisor gjorde over for Landsskatteretten principalt gældende, at udgiften ikke kunne anses for afholdt ved endelig vedtagelse af kloakbetalingsvedtægten, idet der ikke på dette tidspunkt kunne foretages en endelig beregning af kloakbidragets størrelse, da dette blev pristalsreguleret hvert kvartal. Subsidiært anførte revisoren, at der alene kunne foretages forhøjelse af den selvangivne indkomst for så vidt angik det bidrag, der vedrørte selve grundarealet. Ved ansættelsen var også foretaget en forhøjelse for den del af bidraget, der var beregnet på grundlag af bygningsarealet. Dette bidrag kunne imidlertid ikke beregnes inden grunden blev bebygget, og dette skete først efter selskabets overtagelse af grunden.

En betingelse for fradrag for tilslutningsafgift i medfør af ligningslovens § 8 C er, at den er afholdt af den skattepligtige.

Landsskatteretten fandt, at den del af kloaktilslutningsafgiften, som var beregnet på grundlag af grundarealet, måtte anses for afholdt ved vedtagelsen af kloakbetalingsvedtægten i november 1983 på et tidspunkt, hvor kommunen var ejer af grunden, således at denne del måtte anses for en del af anskaffelsessummen for ejendommen. Der var herved lagt vægt på, at denne del af afgiften havde været fast forudberegnelig, idet den udover en nærmere angivet pristalsregulering alene skulle være afhængig af arealets størrelse og mulige udnyttelsesgrad. Den af myndighederne fremhævede Vestre landsretsdom af 18. januar 1985 vedrørte således også alene arealbestemte tilslutningsafgifter.

Med hensyn til den del af kloaktilslutningsudgiften, der var beregnet på grundlag af bygningsarealet, fandt retten, at denne først var afholdt ved selskabets bebyggelse af grunden, idet den først da kunne gøres endeligt op. Denne del af afgiften fandtes derfor at være fradragsberettiget for selskabet, jf. ligningslovens § 8 C. Af de samlede udgifter på 95.633 kr. vedrørte 52.693 kr. bygningsbidrag og 3.590 kr.renseanlægsbidrag. Retten fandt, at der kunne godkendes fradrag for disse beløb, i alt 56.283 kr., og ansættelsen blev herefter nedsat med dette beløb.

LV 1989, G 5.2.5.

Et selskab havde i maj 1984 købt en grund af en kommune, og blev pålagt kloakeringsudgifter i henhold til en i november 1983 vedtaget kloakbetalingsvedtægt. Den del af kloakeringsudgiften, der vedrørte grunden, blev anset for en del af anskaffelsessummen for ejendommen - og derfor ikke fradragsberettiget - medens den del, der vedrørte bygningsbidraget, blev anset for fradragsberettiget tilslutningsafgift, idet bygningen først var opført efter selskabets overtagelse.