Legislator Case Law & Legislation
W19901801425 DK

Behandlingsudgifter - alkohol.(* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 18014 Valid

Behandlingsudgifter - alkohol.(* 1)

Adjunkt A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans ligningsmæssige fradrag på 93.822 kr for udgifter til ophold på behandlingsinstitut.

Det fremgik af sagen, at klageren i perioden fra medio januar til medio februar 1987 samt fra medio november 1987 til primo januar 1988 havde opholdt sig på et institut, hvor han var blevet behandlet for alkoholmisbrug. Klageren havde fradraget de samlede opholdsudgifter på 93.822 kr., et beløb, han selv havde afholdt.

De stedlige skattemyndigheder havde nægtet klageren fradrag for udgifterne, idet man havde fundet, at opholdet ikke havde haft en direkte erhvervsmæssig tilknytning, og at udgiften følgelig ikke kunne anses for at være medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde arbejdsindkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a.

Klageren gjorde heroverfor gældende, at udgiftens afholdelse havde været nødvendig, idet han i dag ville have været uden arbejde, såfremt han ikke havde gennemgået nævnte behandling. Klageren fandt det endvidere som offentligt ansat paradoksalt, at private arbejdsgivere, såfremt de betalte en tilsvarende opholdsudgift for en medarbejder, havde mulighed for at foretage fradrag for denne udgift.

Landsskatteretten udtalte, at udgifter til behandling m.v. i anledning af sygdom, der finansieredes ved selvbetaling, måtte betragtes som private udgifter, og at sådanne udgifter følgelig ikke kunne anses for at være fradragsberettigede som medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde arbejdsindkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a. Behandlingens betydning for opretholdelse af klagerens stilling som adjunkt kunne ikke fratage udgiften karakter af privatudgift som vedrørende klagerens helbred. Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1989, C 2.1.1.

Endelig adm. afgørelse 1990 18014 Valid

En offentlig ansat adjunkt blev anset for uberettiget til at fradrage de af ham selv afholdte udgifter til behandling for alkoholmisbrug.

Udgiften blev anset for at være af privat karakter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →