Virksomhedsordning - indskudskonto - næringspantebreve.(* 1)

Virksomhedsordning - indskudskonto - næringspantebreve.(* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at der ved opgørelsen af indskudskonto var medregnet hans beholdning af næringspantebreve.

Det var oplyst, at klageren drev selvstændig virksomhed som murermester, og at han for 1987 havde benyttet reglerne i virksomhedsskatteloven, lov nr. 144 af 19. marts 1986 om selvstændige erhvervsdrivendes indkomstbeskatning. I overensstemmelse hermed havde han opgjort en indskudskonto primo og ultimo og i denne blandt aktiverne medregnet diverse forretningsmæssige beholdninger, debitorer og andre driftsaktiver, men ikke næringspantebreve. Disse indgik i hans status ultimo til kursværdi under betegnelsen »pantebreve vedrørende byggevirksomhed«.

Som begrundelse for at medregne disse pantebreve i klagerens indskudskonto henviste de stedlige skattemyndigheder til, at der var tale om pantebreve, som klageren havde modtaget i forbindelse med salg af de parcelhuse, som han havde opført og solgt som led i sin næring som murermester. Der var derfor pligt til beskatning af kursgevinster ved afdrag og indfrielse, hvorfor disse pantebreve måtte henføres til virksomheden på lige fod med andre forretningsmæssige tilgodehavender.

Klageren påstod over for Landsskatteretten næringspantebrevene holdt uden for indskudskontoen, idet hans revisor til støtte herfor henviste til, at det af afsnit L 1.2.4. i ligningsvejledningen fremgik, at det var uden betydning, om finansielle aktiver, som ikke var nævnt i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, indgik i virksomheden eller holdtes uden for. Der måtte derfor være valgfrihed med hensyn til pantebrevene, idet disse helt klart var finansielle anlægsaktiver, da klageren ikke drev næring med/og salg af pantebreve. Endvidere gjorde revisoren gældende, at de finansielle aktiver, der skulle indgå i virksomheden, alle var omsætningsaktiver, der var nødvendige for virksomhedens drift, og dette var pantebrevene ikke. Hertil kom, at disse aktiver hverken regnskabs- eller skattemæssigt skal behandles på samme måde som almindelige debitorer. Endelig bemærkede revisoren, at da klageren ikke havde opgjort sin indskudskonto til 0 eller til et negativt beløb, var der ingen anledning for de stedlige skattemyndigheder til at anfægte den regnskabsmæssige opdeling af klagerens aktiver mellem erhvervsaktiver og andre aktiver. Landsskatteretten bemærkede, at efter bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skulle reglerne i loven anvendes for hele virksomheden, såfremt skatteyderen valgte at benytte virksomhedsordningen. Der var alene gjort undtagelse for en række værdipapirer, omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt indeks- og præmieobligationer. Disse aktiver skal kun medregnes i tilfælde, hvor der blev drevet pengenæring. Reglerne var uddybet i det til virksomhedsskatteloven knyttede cirkulære nr. 21 af 9. december 1986, afsnit E. I punkt 39 og 40 var det således præciseret, at alle erhversmæssige aktiver skulle indgå i virksomheden, og der var herunder nævnt tilgodehavender vedrørende salg af varer og tjenesteydelser.

Da der i den foreliggende sag var tale om næringspantebreve måtte Landsskatteretten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at disse måtte behandles på samme måde som tilgodehavender vedrørende varer, og at de derfor ikke kunne holdes uden for virksomheden.Den påklagede ansættelse af klagerens indskudskonto blev derfor stadfæstet.

LV 1989, L 1.2.

En murermester drev næring med opførelse og salg af huse.

Næringspantebreve hidrørende fra salgene, kunne ikke holdes udenfor virksomheden ved opgørelse af indskudskontoen i forbindelse med anvendelse af virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. Pantebrevene skulle behandles på samme måde som tilgodehavender vedrørende salg af varer og tjenesteydelser.