Legislator Case Law & Legislation
W19901768025 DK

Tilladelse til bibeholdelse af en offentlig tilgængelig badebro.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 17680 Historic

Tilladelse til bibeholdelse af en offentlig tilgængelig badebro.

I brev af 18. april 1990 har kommunens tekniske forvaltning ansøgt ministeriet om tilladelse til bibeholdelse af en badebro i Kattegat ud for matr.nr. 4 c Hedegårde by, Als.

Det fremgår af sagen, at broen er en ca. 119 m lang pælebro over et lavvandet område ud til en revle. Broen nedtages om vinteren, dog kun delvist, idet pælene bliver stående.

Ministeriet har i sagens anledning brevvekslet med Skov- og Naturstyrelsen, Kystinspektoratet, Farvandsvæsenet, Fiskeriinspektoratet i Randers og Nordjyllands Amtsråd.

På denne baggrund skal den ansøgte tilladelse til bibeholdelse af den pågældende badebro herved meddeles på følgende vilkår

1. Broen må kun benyttes som badebro, og broen skal være offentlig tilgængelig.

2. Tilladelsen eller broen kan ikke uden Trafikministeriets tilladelse overdrages til andre.

3. Brokonstruktionen skal opfylde styrkekravene i DS 410 (Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner).

4. Der må ikke uden tilladelse foretages udvidelser af eller væsentlige ændringer ved broen.

5. Ejeren skal vedligeholde broen i god og forsvarlig stand. I tilfælde af ødelæggelse skal eventuelle rester eller beskadigede dele omgående fjernes. Dette gælder også pælerester efter isbeskadigelse m.v. i vinterperioden. Tilladelsen bortfalder, hvis broen ikke er genopført senest eet år efter ødelæggelsen.

6. Trafikministeriet kan med en passende frist kræve, at ejeren for egen regning fjerner broen, såfremt noget vilkår for tilladelsen ikke overholdes, eller såfremt ministeriet af anden grund finder, at broen skal fjernes.

I tilfælde af, at ejeren ikke fjerner brorester i henhold til punkt 5, eller at ejeren ikke efterkommer et krav om fjernelse i henhold til nærværende punkt 6, stk. 1, kan ministeriet foranledige, at broen fjernes, og udgifterne herved kan derefter indkræves hos ejeren.

7. Når broen inddrages om vinteren, skal de til enhver tid yderste 4 pæle række mindst 2 m op over vandet. Er der ikke pæle over vandet, må ingen del af broen, f.eks. dele af bundstokke, række mere end 10 cm op over den eksisterende havbund.

8. Broen må ikke hindre eller væsentligt vanskeliggøre almenhedens færdsels- og opholdsret langs og på kysten, jf. naturfredningslovens § 54.

9. Broen må ikke afmærkes eller forsynes med belysning uden efter forudgående aftale med Farvandsvæsenet. Farvandsvæsenet kan til enhver tid kræve, at broen afmærkes. Ejeren afholder i givet fald omkostningerne herved.

For god ordens skyld gøres opmærksom på at tilladelsen ikke kan pålægge ministeriet ngoet ansvar for konstruktionens stabilitet eller holdbarhed, ligesom den ikke fritager ejeren for et i forbindelse med konstruktionens tilstedeværelse eventuelt opstående civilretligt ansvar. Tilladelsen afgør heller ikke, hvorvidt en nabo eller andre kan modsætte sig broens etablering eller kræve broen fjernet efter dens etablering.

Endelig adm. afgørelse 1990 17680 Historic

Under forudsætning af en række vilkår gav ministeriet tilladelse til bibeholdelse af en offentlig tilgængelig badebro.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →