Vejforlægning ulemper for landbrugsdrift.

Vejforlægning ulemper for landbrugsdrift.

År 1990, den 17. april, blev af Overtaksationskommissionen for Århus amtsrådskreds og en del af Ringkøbing amtsrådskreds i sag 1, lb.nr. 12/1990 anke af taksationsforretning, begært af Århus amtskommune, hos

Vagn Juhl Larsen og Lone Hindø, Stillingvej 501, Harlev,

afsagt sålydende

k e n d e l s e

Den af vejtaksationskommissionen for Århus amtsrådskreds II (syd) den 9 januar 1990 afsagte kendelse, hvorved der blev fastsat erstatning til lodsejerne, Vagn Juhl Larsen og Lone Hindø, Stillingvej 501, Harlev, i anledning af ekspropriation foretaget af Århus amtskommune til ombygning og forlægning af Randers-Hadsten-Skanderborg landevej, er alene påanket af lodsejerne.

Efter at parterne har haft lejlighed til at redegøre for deres standpunkter i skriftlige indlæg, har Overtaksationskommissionen den 17. april 1990 foretaget besigtigelse af den omhandlede ejendom og afholdt møde med parterne, der herunder har kunnet nedlægge deres endelige påstande og nærmere begrunde disse.

Lodsejerne har påstået sig tilkendt en samlet ulempeerstatning på ikke under 30.000 kr., medens amtskommunen har påstået frifindelse for lodsejernes erstatningskrav.

Til støtte for deres påstand har lodsejerne gjort gældende, at de til enhver tid vil kunne få lov til at trække deres heste ned på træningsbanen over naboens mark på samme måde, som en nabo har lov til at trække sine køer over deres jord. Efter deres opfattelse kan det derfor ikke tillægges betydning, at deres jord allerede inden vejforlægningen var afskåret fra avlsbygningerne. Endvidere har lodsejerne gjort gældende, at de mindre end en uge efter kommissionens besigtigelse tog træningsbanen i anvendelse og nu anvender den 3-5 dage om ugen, hvorfor det ikke kan tillægges betydning, at træningsbanen på ekspropriationstidspunktet endnu ikke var anlagt. Det bestrides ikke, at lodsejerne på købstidspunktet havde kendskab til vejforlægningen. Det krævede beløb svarer til udgifterne til anskaffelse af en hestetrailer.

Til støtte for sin påstand har amtskommunen ud over at gentage de i den indankede kendelse gengivne anbringender anført, at den omvej, som lodsejerne påføres ved at skulle benytte et stykke af den gamle landevej, den forlagte Tarskovvej og et stykke af den nye landevej for at komme til ejendommens østlige lod, udgør ca. 110 m. Efter amtskommunens opfattelse ses der ikke grundlag for at yde erstatning for denne forøgelse, der ikke kan betragtes som væsentlig, og dels skyldes almindelig omlægninger af det offentlige vejnet. Amtskommunen har derfor fastholdt, at ulemperne ved den ændrede forbindelse mellem ejendommens to dele ikke overstiger de ulemper, som alle, der benytter det offentlige vejnet, må være forberedt på, når der af trafikale grunde sker regulering eller forlægning af en vejstrækning. Efter amtskommunens opfattelse kan der ikke tages hensyn til den mulighed for færdsel til den østlige lod over naboens mark matr.nr. 10 i ibd., som er anført af ejerne.

Overtaksationskommissionen finder, at de ulemper, der påføres lodsejerne i forbindelse med vejanlægget, alene består i, at afstanden fra ejendommens bygninger til den østlige lod ad offentlig vej forlænges fra ca. 250 m til ca. 360 m, og at det fremtidigt vil være nødvendigt at passere den forlagte landevej, der må forventes at få nogen trafik.

Overtaksationskommissionen finder, at ingen af de nævnte forhold er af en sådan beskaffenhed, at det kan begrunde ulempeerstatning for lodsejerne, der i forvejen var nødt til på en strækning at færdes ad offentlig vej for at komme til den østlige lod.

Som følge af det anførte frifindes Århus amtskommune for den nedlagte erstatningspåstand.

Thi bestemmes

Århus amtskommune frifindes for den af lodsejerne, Vagn Juhl Larsen og Lone Hindø, Harlev, nedlagte påstand.

Ingen

I forbindelse med en vejforlægning fremsatte ejeren af en landbrugsejendom krav om erstatning for de driftsmæssige ulemper, som anlæggelsen af den nye vej ville påføre ejendommen.

Overtaksationskommissionen fandt, at de driftsmæssige ulemper, som vejanlægget ville påføre ejendommen, ikke var af en sådan beskaffenhed, at det kunne begrunde ulempeerstatning.

Taksationskommissionens kendelse blev herefter stadfæstet.