Legislator Case Law & Legislation
W19901722625 DK

Hyrekørsel-bevillingstilbagekaldelse

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 17226 Valid

§ 5 i hyrekørselsbekendtgørelsen fastslår, at bevillingen skal udnyttes af bevillingshaveren personligt.

Endelig adm. afgørelse 1990 17226 Valid

§ 6 i hyrekørselsloven indeholder en regel, hvorefter bevillingen kan deponeres, såfremt bevillingshaveren er afskåret fra at udnytte sin bevilling igennem længere tid.

Efter det af Storkøbenhavns Hyrevognsnævn oplyste, blev den til Deres hyrekørselsbevilling nr. 1-0514 knyttede hyrevogn afmeldt registreringen den 11. september 1989, og da De den 19. december 1989 endnu ikke havde taget skridt til enten at deponere Deres bevilling eller udnytte denne, tilbagekaldtes bevillingen.

I ovennævnte brev af 18. januar 1990 har De om den manglende udnyttelse af Deres bevilling nr. 1-0514 anført, at De lider af nervebetændelse og i perioden 1986-1988 har været delvis uarbejdsdygtig på grund af denne sygdom med økonomiske problemer til følge. Deres vogn, tilknyttet bevilling nr. 1-0514, blev i medio 1989 beskadiget ved et biluheld, men De fik efter aftale med Statens Bilinspektion i august 1989, på grund af forsikringsproblemer, en måneds udsættelse med syn af vognen. Den 11. september 1989 blev vognen imidlertid standset af politiet og nummerpladerne fjernet under henvisning til, at vognen ikke var synet.

De har endvidere oplyst, at forsikringsselskabet i oktober 1989 meddelte Dem, at De da kunne få Deres vogn repareret, hvilket imidlertid ikke blev gennemført på grund af Deres økonomiske problemer. De har herefter anmodet Deres bank om økonomisk støtte, så De igen kan udnytte bevilling nr. 1-0514.

De har endelig oplyst, at De tillige råder over bevilling nr. 1-3056, som De har udnyttet i den omhandlede periode, men at De økonomisk er afhængig af to bevillingers udnyttelse.

Hyrevognsnævnet har i sine udtalelser i sagen anført, at den foretagne tilbagekaldelse på grund af manglende udnyttelse af bevillingen er i overensstemmelse med nævnets praksis gennem en årrække. Nævnet har endvidere oplyst, at man ikke har fundet grundlag for at fravige praksis i den foreliggende sag, idet der i adskillige tilfælde er optaget politirapporter vedrørende Deres overtrædelser af hyrekørselsbekendtgørelsen.

Nævnet har i forbindelse hermed indsendt kopier af politirapporter senest af 20. august 1989, hvoraf fremgår at De har erkendt og er sigtet for en række overtrædelser af hyrekørselslovgivningen, herunder bl.a. ved benyttelse af hyrevogn med manglende plombering og ukorrekt fungerende taksameter.

Ministeriet skal i sagens anledning meddele følgende

Ifølge hyrekørselsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal en bevilling udnyttes af bevillingshaveren personligt. Heri ligger bl.a., at bevillingshaveren - bortset fra sygdomstilfælde af kortere varighed og normale ferieperioder - skal udnytte bevillingen konstant.

Dette er ikke ensbetydende med, at bevillingshaveren selv hele tiden skal føre vognen, idet det afgørende er, at bevillingshaveren hele tiden har den fulde indsigt med såvel den faktiske som den administrative/økonomiske del af hyrekørselsvirksomheden.

Er bevillingshaveren på grund af sygdom eller lignende i længere tid afskåret fra at udnytte sin bevilling skal den deponeres hos pågældende kommunalbestyrelse/Storkøbenhavns Hyrevognsnævn, jf. hyrekørselsbekendtgørelsens § 6.

Deponeringen kan ske i et tidsrum af indtil 3 måneder, der, når særlige tilfælde foreligger, kan forlænges af nævnet. Genoptager bevillingshaveren ikke sin virksomhed inden udløbet af den nævnte frist, bortfalder bevillingen.

Udover bestemmelsen om deponering af bevillinger, er der ikke i hyrekørselslovgivningens bestemmelser, der giver en bevillingshaver mulighed for at undlade at udnytte sin bevilling.

Ministeriet konstaterer, at De i strid med hyrekørselslovgivningen, i perioden fra den 11. september 1989 og frem til tilbagekaldelsestidspunktet den 19. december 1989, ikke har udnyttet Deres bevilling og tillige har undladt at deponere denne hos Storkøbenhavns Hyrevognsnævn. Der foreligger således en overtrædelse af §§ 5, stk. 1 og 6, stk. 1, i hyrekørselsbekendtgørelsen.

Uanset dette finder ministeriet imidlertid ikke, at dette vil kunne danne grundlag for en tilbagekaldelse af Deres bevilling under hensyn til de i sagen fremkomne oplysninger om de konkrete årsager til, at bevillingen ikke har været udnyttet og deponering har været undladt.

Ministeriet omgør herefter nævnets afgørelse om tilbagekaldelse af Deres bevilling nr. 1-0514.

Det er en afgørende forudsætning for opretholdelse af bevillingen, at De straks tager skridt til udnyttelse heraf, idet udnyttelsen af bevillingen skal ske senest 2 måneder efter modtagelsen af dette brev.

Storkøbenhanvs Hyrevognsnævn har modtaget kopi af nærværende brev.

Endelig adm. afgørelse 1990 17226 Valid

Hyrekørsel-bevillingstilbagekaldelse

I brev af 18. januar 1989 har De indbragt den af Storkøbenhavns Hyrevognsnævn i brev af 19. december 1989 meddelte afgørelse om tilbagekaldelse af Deres bevilling (nr. 1-0514) til hyrekørsel.

Nævnets afgørelse er truffet i medfør af § 8, stk. 1, i lov om hyrekørsel, hvorefter en bevilling kan tilbagekaldes, såfremt indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene for bevillingen, af bestemmelserne i hyrekørselsloven eller af forskrifter udstedt i medfør af loven.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at De har overtrådt §§ 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 401 af 14. september 1979 om hyrekørsel (hyrekørselsbekendtgørelsen).

Endelig adm. afgørelse 1990 17226 Valid

En bevillingshaver opfyldte på grund af sygdom ikke kravet i hyrekørselsbekendtgørelsens § 5 om personlig udnyttelse af bevillingen, og undlod samtidig at deponere denne i henhold til bekendtgørelsens § 6. Tilbagekaldelsen af bevillingen ansås for uberettiget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →