Diagnosticering på grundlag af mistanke

Diagnosticering på grundlag af mistanke

6.6. Diagnosticering på grundlag af mistanke.

En yngre andengangs gravid kvinde i 32. svangerskabsuge ringer til vagtlægen og klager over konstante underlivssmerter gennem nogle timer. Lægen får oplyst, at der ikke er blødninger. Han foreslår derefter patienten at gå i seng og holde sig i ro og ringe igen, hvis smerterne ikke klinger af. Patienten blev ifølge lægens egen udtalelse ret oprevet over beskeden og meddelte, at hun ville kontakte sygehuset. Det gjorde hun, og på sygehuset var man klar over, at hendes første graviditet var afsluttet med kejsersnit på grund af iltmangel til barnet. Ved ultralydundersøgelse blev det bekræftet, at der var tale om for tidlig løsning af moderkagen, og der blev umiddelbart herefter foretaget kejsersnit.

Patientklagenævnet fandt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens indstilling, at den vagthavende læge på disse symptomer hos en gravid kvinde burde have fået mistanke om sygeligt forløbende graviditet og være taget på sygebesøg. Man skønnede, at han havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed jf. lægelovens § 6, stk. 1.

Patientklagenævnet fandt at en vagtlæge burde have fået mistanke om en sygeligt forløbende graviditet hos en kvinde i 32. svangerskabsuge med konstante underlivssmerter og have aflagt sygebesøg.

Patientklagenævnet skønnede at han havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed jfr. lægelovens § 6.