DK
Vagtlægens undersøgelsesmuligheder
Statutory Text (2 Articles)
Vagtlægens undersøgelsesmuligheder
6.5. Vagtlægens undersøgelsesmuligheder.
En 59-årig kvinde tilkalder vagtlæge på grund af svimmelhed. Til
lægen oplyser hun, at hun gennem et halvt år har gået til
undersøgelse på et hospital, men at årsagen til symptomerne var
ukendt. Hun fortæller ligeledes, at hun har været til kontrol få dage
før, hvor man ikke havde villet indlægge hende. Vagtlægen konstaterer
svimmelhed uden kendt årsag og ordinerer et middel herimod.
Dagen efter indlægges hun via skadestuen på samme hospital. Man
konstaterer væske i bughulen og gulsot samt svær blodmangel. Hun er
da både kronisk og akut medtaget. Indlægges med leverkoma og sløjer
af trods intensiv behandling og dør samme dag. Det viser sig, at
patientens diagnose på hospitalet var stillet som skrumpelever,
hvilket hun åbenbart ikke selv har været klar over.
Klagen over lægen går på, at han burde have konstateret såvel væsken
i bughulen som den svære blodmangel og gulsoten. Ved den første
behandling af sagen skønnede Sundhedsstyrelsen, at lægen havde
handlet forkert, og Patientklagenævnet gav Sundhedsstyrelsen ret
heri.
Senere genoptages sagen, idet lægen på baggrund af nye oplysninger i
sagen bebrejder Sundhedsstyrelsen en utilstrækkelig undersøgelse af
sagen. Det viser sig, at der ved obduktion af patienten ikke havde
været væske i bughulen. Sundhedsstyrelsen tilbagetrækker herefter sin
tidligere vurdering, men fastholder, at lægen burde have erkendt
blodmangel og gulsot, og at dette bør beklages overfor ham.
I Patientklagenævnet diskuterede man, at såvel blodmangel som gulsot
kan være vanskelig at erkende i kunstig belysning, hvorefter nævnet
fandt, at der ikke var grundlag for kritik af vagtlægen.
Sagen er således også et eksempel på, at Patientklagenævnet, når der
foreligger væsentlige og nye oplysninger, er parat til at revurdere
en sag og ændre sin afgørelse.
Der klages over at vagtlæge ikke havde konstateret væske i bughulen, svær blodmangel og gulsot hos en kvinde. Patientklagenævnet fandt i første omgang, at lægen havde handlet forkert, men i f.m. en genoptagelse af sagen, da der var kommet nye oplysninger, fandt nævnet ikke grundlag for kritik af vagtlægen.