Om at konferere med en anden afdeling
Statutory Text (2 Articles)
Om at konferere med en anden afdeling
5.3.1. Om at konferere med en anden afdeling.
59-årig kvinde opereres på en almen-kirurgisk afdeling for en vandsvulst. Samtidig fjernes begge æggestokke og æggeledere. Mikroskopi viser, at svulsten er et grænsetilfælde (border-line) til kræft.
Da patienten efterfølgende henvender sig til egen læge for at høre mikroskopiresultatet, får hun at vide, at alt er i orden, og at hun ikke skal til efterkontrol.
Knapt 2 år senere genindlægges patienten. Diagnosen leverkræft stilles, og patienten dør kort efter.
Sundhedsstyrelsen finder, at den almenkirurgiske afdeling, da den fik mikroskopisvaret gående ud på, at der forelå grænsetilfælde til kræft, burde have konfereret tilfældet med en gynækologisk specialafdeling eller en onkologisk afdeling (kræftafdeling)med henblik på eventuelt at planlægge kontrolundersøgelse.
I forbindelse med sagens oplysning kom det endvidere frem, at den almenkirurgiske afdelings udskrivningsbrev til patientens egen læge havde været direkte forkert, idet afdelingen havde misforstået mikroskopisvaret og blandet svarene fra undersøgelse af de to æggestokke sammen. Egen læge havde på grundlag heraf i god tro meddelt patienten, at alt var i orden.
For begge forhold under et meddelte Patientklagenævnet efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen overlægen på den almenkirurgiske afdeling en beklagelse, jf. lægelovens § 6, stk.1.
En kvinde opereres på almen kirurgisk afdeling for en vandsvulst, der viser sig at være et grænsetilfælde til kræft. Hun får af egen læge at vide, at alt er i orden og at hun ikke skal til efterkontrol. Hun dør af leverkræft to år senere. Patientklagenævnet beklagede overfor overlægen på den almenkirurgiske afdeling, at man ikke havde konfereret tilfældet med en specialafdeling m.h.t. evt. at planlægge kontrol samt at udskrivningsbrevet til egen læge havde været direkte forkert.