Patientens misbrug af lægeerklæring
Statutory Text (2 Articles)
Patientens misbrug af lægeerklæring
5.2.4. Patientens misbrug af lægeerklæring.
En ung mand søger læge på grund af mave-tarmkatar med diarre. Lægen foretager en undersøgelse, som viser normale forhold, og den følgende dag ved ny konsultation er tilstanden bedre. Patienten får en sygemelding på 14 dage. Dagen før sygemeldingen udløber, møder patienten atter op i konsultationen og anfører, at der fortsat er tynd afføring. En ny maveundersøgelse inkl. undersøgelse af endetarmen, blodprocent og blodsænkning viser normale forhold. Da alle disse forhold er normale, skønner lægen ikke, at der er grundlag for en fortsat sygemelding. Imidlertid gik patienten ikke i arbejde, men ønskede 14 dage senere at få en sygemelding med tilbagevirkende kraft. Dette afslog lægen.
Patientklagenævnet fandt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens indstilling, at lægen havde handlet korrekt.
Læge nægtede at udstede sygemelding med tilbagevirkende kraft, idet undersøgelser foretaget 14 dage tidligere viste normale forhold.
Patientklagenævnet fandt, at lægen havde handlet korrekt.