Krav til indholdet af attester

Krav til indholdet af attester

5.2.1. Krav til indholdet af attester.

En 43-årig mand havde fået inddraget kørekortet på grund af stofmisbrug. I forbindelse med ansøgning om genudlevering af kørekortet oplyser han, at han igennem et år har været i behandling med et medikament, der bevirker » at stoffer som heroin m.m. ikke har nogen virkning », »man kan faktisk sammenligne det med antabus for en alkoholiker.« Han har ikke i ansøgningen nævnt navnet på præparatet. Til dokumentation for behandlingen vedlægger han ansøgningen en erklæring, hvori egen læge udtaler: »På begæring kan jeg bekræfte, at patienten er i den af ham nævnte medicinske behandling«.

Sundhedsstyrelsen udtalte, at attesten måtte betragtes som en attest i lovens forstand. Men den var ikke tilstrækkelig ifølge Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935, idet de indeholdte oplysninger ikke kunne anses for at være så fyldestgørende og tydelige, at formålet med erklæringen var opfyldt.

Patientklagenævnet var enig i Sundhedsstyrelsens vurdering, og fandt ikke erklæringen i overensstemmelse med lægelovens § 8. Nævnet meddelte lægen en beklagelse.

En erklæring udstedt af en læge i.f.m. genudlevering af kørekort indeholdt ikke så fyldestgørende og tydelige oplysninger, at formålet med erklæringen var opfyldt, hvilket patientklagenævnet beklagede overfor lægen