Grænser for information

Grænser for information

5.1.4. Grænser for information.

En enkelt sag nævnet har behandlet belyser særlig godt, at der også må være grænser for den information som gives, og måske især den måde den gives på.

Der var tale om et stærkt belastet spædbarn, som igennem 2 år blev undersøgt og behandlet for en række alvorlige symptomer og lidelser. Det lykkedes trods en intensiv indsats fra flere specialafdelingers side ikke at redde barnet, som døde af hjertestop.

Forældrene engagerede sig stærkt i hvilken behandling, der var den mest hensigtsmæssige for barnet, og kom i denne forbindelse i kontakt med flere sundhedspersoner fra de forskellige specialafdelinger. Et af forældrenes klagepunkter var manglende koordination mellem afdelingerne, samt at forældrene følte, at det var dem, der måtte tage initiativ til, at der blev opstillet en fælles behandlingsplan for barnet.

Forældrene havde i øvrigt vanskeligt ved at acceptere behandlingsplanen og blev herved også stærkt involveret i beslutningsprocessen vedrørende behandlingen af barnet.

Patientklagenævnet hæftede sig især ved en af de udtalelser, der var indhentet til brug for nævnets behandling af sagen, hvor det blandt andet blev udtalt

»Mine kommentarer til hele fremstillingen er iøvrigt, at den er sanddru set fra forældrenes synspunkt. Forløbet demonstrerer et problem, der vil accentueres på hospitalerne i de kommende år, af mig kaldet »informationsforurening«. Når man spørger mange forskellige personer, får man mange forskellige svar, og når man informerer meget detailleret og nuanceret med overvejelser pro et contra, bliver forældrene så stærkt involveret i beslutningsprocessen, at de bagefter, når det ikke lykkes at redde barnet, forsøger at frigøre sig fra ansvaret ved at fremsætte ubegrundede bebrejdelser og klager, som her anført.

Det ses af hele fremstillingen, at forældrenes problem har været en idelig vekslen mellem, hvad de selv mente, kunne, ville og turde gøre for deres barn, og hvad de mente andre var i stand til at gøre og kunne få lov til at gøre .'

Konklusionen på Patientklagenævnets behandling af denne sag var, at man fra sundhedsvæsenets side bør være opmærksom på, at der ofte er en hårfin grænse mellem en naturlig information og vejledning af patienter og pårørende og så en medinddragen af disse i behandlingsovervejelserne med det resultat, at information for eksempel fra flere forskellige sundhedspersoner fører til en ubegrundet tvivl om, hvorvidt behandlingen nu også har været god nok.

I en sag vedrørende behandlingen af et handicappet barn fandt Patientklagenævnet, at man fra sundhedsvæsenets side bør være opmærksom på, at der ofte er en hårfin grænse mellem en naturlig information og vejledning af patienter og pårørende og så en medinddragen af disse i behandlingsovervejelserne med det resultat, at information for eksempel fra flere forskellige sundhedspersoner fører til en begrundet tvivl om, hvorvidt behandlingen nu også har været god nok.