Legislator Case Law & Legislation
W19901385025 DK

Udstykning - råstofindvinding - overtagelse efter endt udnyttelse til råstofindvinding - ophævelse af landbrugspligt.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 13850 Historic

Udstykning - råstofindvinding - overtagelse efter endt udnyttelse til råstofindvinding - ophævelse af landbrugspligt.

De har i skrivelser af 26. januar 1990 og 30. marts 1990 (Deres j.nr. 26189) på vegne af Højslev Teglværk A/S påklaget den af Jordbrugsdirektoratet i skrivelse af 17. januar 1990 trufne afgørelse, hvorved der meddeltes afslag på ansøgning om tilladelse til fraskillelse uden landbrugspligt af et areal på ca. 10,8 ha fra landbrugsejendommen matr. nr. 1 a Råst By, Ejsing m.fl. af areal 63,6 ha.

Det frastykkede areal agtes afhændet til Deres klient med henblik på indvinding af rødlersforekomster.

Det fremgår af sagen, at rødlersforekomster er af afgørende betydning for en eventuel udvidelse af produktionen på teglværket.

Jordbrugsdirektoratet begrundede sit afslag med, at praksis med hensyn til udstykning og ophævelse af landbrugspligten efter § 4, stk. 1, nr. 3, i landbrugsloven (jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) administreres meget restriktivt, og at der i denne sag ikke fandtes grundlag for at afvige praksis.

Jordbrugsdirektoratet har i anledning af Deres klage meddelt, at man ikke ser nye omstændigheder, som kan begrunde en ændring af afgørelsen. Imidlertid indstiller direktoratet, at afgørelsen ændres, hvis der indgås en aftale medlem ejeren af landbrugsejendommen og teglværket om, at arealet efter endt udnyttelse tilbagekøbes og tillægges denne ejendom.

Landbrugsministeriet skal med henvisning til ovenstående samt til § 8 i cirkulæret om landbrugsloven (Landbrugsministeriets cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990) meddele, at man finder grundlag for ændring af Jordbrugsdirektoratets afgørelse.

Landbrugsministeriet meddeler herefter tilladelse til udstykning af det ansøgte areal fra landbrugsejendommen matr. nr. 1 a Råst By, Ejsing m.fl. efter landbrugslovens § 4, stk. 1, nr. 3, idet landbrugspligten samtidig ophæves.

Tilladelsen er betinget af, at det dokumenteres, at der er indgået en endelig, bindende aftale med ejeren af en nærliggende landbrugsejendom om pligt til overtagelse af det omhandlede areal efter endt udnyttelse til råstofudvinding. Sammenlægningen skal kunne ske i overensstemmelse med reglerne herom i landbrugsloven.

Det er endvidere en betingelse, at der tinglyses en deklaration i overstemmelse med vedlagte udkast.

Dokumentationen for, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt, skal inden et år fra denne skrivelses dato fremsendes til Jordbrugskommissionen for Ringkøbing Amt, der vil meddele den endelige tilladelse efter landbrugsloven.

P.M.V.

e.b. NOTER Ingen

Endelig adm. afgørelse 1990 13850 Historic

Der meddeltes tilladelse til frastykning uden landbrugspligt af et areal på ca. 10,8 ha fra en landbrugsejendom på 63,6 ha med henblik på råstofindvinding. Tilladelsen betinget af, at der skal være indgået en endelig, bindende aftale med ejeren af en nærliggende landbrugsejendom om overtagelse efter endt råstofindvinding.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →