Legislator Case Law & Legislation
W19901383525 DK

Overdragelse - basisandel - areal.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 13835 Valid

Overdragelse - basisandel - areal.

I skrivelse af 3. oktober 1990 har foreningen for Palle Jensen, Søholmvej 8, 8791 Tranebjerg, Samsø, rettet henvendelse til Landbrugsministeriet om fortolkning af en afgørelse herfra af 1. maj 1989 om overdragelse af basisandel (afgiftsfri mælkeleverance).

Det fremgår af sagen, at der i februar 1988 blev søgt om overdragelse af en basisandel på ca. 30.000 kg mælk, der var knyttet til et areal på ca. 1 ha på bedriften Søholmvej 5, idet Sigvard Holm Nielsen havde brugsretten til bygninger og dette areal allerede fra kvoteordningens start. Sagen blev indbragt for Landbrugsministeriet, som i skrivelse af 1. maj 1989 afgjorde sagen således, at uanset, at der var knyttet 30.000 kg mælk til 1 ha jord, kunne basisandelen efter ansøgning overdrages til Palle Jensen, såfremt arealet også blev overdraget.

Forpagtningen blev ikke gennemført, fordi hele ejendommen blev solgt til frugtavler Jørgen Thorngaard, Agerup 2, 8791 Tranebjerg, som herefter indgik aftale med Palle Jensen om overdragelse af 1,7 ha jord samt den ovenfor nævnte basisandel med virkning fra 1. maj 1989 til 1. maj 1994. Ansøgningen var Mælkeudvalget i hænde 5. juli 1989. Da forpagtningsaftalen var underskrevet 7. juni 1989, besluttede Mælkeudvalget i skrivelse af 27. november 1989, at overdragelsen skulle have gyldighed fra det tidspunkt, hvorefter der for afgiftsåret 1989/90 blev overdraget 13.569 kg, mens der for afgiftsåret 1990/91 blev godkendt en overdragelse på 16.548 kg mælk med begrundelsen, at fastsættelsen var sket under hensyn til den manglende balance mellem basisandelen og det areal, der blev overdraget.

I klageskrivelsen til Landbrugsministeriet anføres det, at foreningen er uforstående over for Mælkeudvalgets afgørelse, og der anmodes derfor om en præcisering af Landbrugsministeriets afgørelse af 1. maj 1989.

Landbrugsministeriet skal bemærke følgende.

I forbindelse med overdragelse af et areal med tilknyttet basisandel accepteres overdragelse af hele basisandelen, uanset om der er tilknyttet mere end 10.000 kg pr. ha.

Idet der henvises til skrivelse herfra af 1. maj 1989 og med henvisning til ovenstående, finder Landbrugsministeriet, at hele basisandelen tilknyttet arealet på 1 ha af bedriften Søholmvej 5 kan overdrages til Palle Jensen, såfremt han har forpagtet et areal på 1,7 ha, idet der ikke på grund af arealets størrelse har været begrundelse for at foretage en reduktion på den overdragne mængde.

Meddelelse om den overdragne basisandel vil blive givet af Danske Mejeriers Mælkeudvalg.

Man har samtidig anmodet EF-direktoratet om at foretage de videre foranstaltninger i sagen.

P.M.V.

E.B.

A. Buch Kristensen

Endelig adm. afgørelse 1990 13835 Valid

Ingen

Endelig adm. afgørelse 1990 13835 Valid

Der blev søgt om overdragelse af en basisandel på ca. 30.000 kg mælk, der var knyttet til et areal på ca. 1 ha, som bortforpagteren havde haft brugsretten til allerede fra kvoteordningens indførelse.

Landbrugsministeriet har tidligere afgjort, at uanset, at der var knyttet 30.000 kg mælk til 1 ha, kunne basisandelen overdrages, såfremt arealet blev overdraget. Forpagtningen blev senere gennemført, men med en ny ejer. Mælkeudvalget godkendt ansøgningen om overdragelse dog således, at den overdragne mængde blev reduceret til det halve begrundet i, at fastsættelsen var sket under hensyn til den manglende balance mellem basisandelen og det areal, der havde bidraget til mælkeproduktionen. I forbindelse med overdragelse af et areal med tilknyttet basisandel accepteres overdragelse af hele basisandelen uanset, om der er knyttet mere end 10.000 kg mælk/ha.

Såfremt hele arealet er bortforpagtet, er der ikke på grund af arealets størrelse begrundelse for at foretage en reduktion af den overdragne mængde.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →