Legislator Case Law & Legislation
W19901353625 DK

Ejendom nr. 2 - sammenlægning - harmoniregler - fortrinsstilling

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 13536 Historic

Ejendom nr. 2 - sammenlægning - harmoniregler - fortrinsstilling

I skrivelse af 20. april 1990 har De påklaget den af Jordbrugsdirektoratet i skrivelse af 27. marts 1990 trufne afgørelse, hvorved der meddeltes Dem, at Jordbrugsdirektoratet er indstillet på at tillade, at Ove Kærgaard Kvist erhverver jorderne til landbrugsejendommen matr. nr. 1 2d Vokslev By, Vokslev m.fl., ialt ca. 21,8 ha, som landbrugsejendom nr. 2 uden bygninger.

Jordbrugsdirektoratet anfører som begrundelse for afgørelsen, at Ove Kærgaard Kvist har et arealbehov på ca. 83 ha, og at de to ejendommes areal ekskl. fradragsarealer ikke tilsammen overstiger Ove Kærgaard Kvists behov for areal for at skabe harmoni i bedriften.

De anfører i Deres klageskrivelse bl.a., at Deres landbrugsejendom ligger i skel med matr.nr. 1 2d af den af Ove Kærgaard Kvist erhvervede landbrugsejendom, og at matr. nr. 1 2d sammen med Deres landbrugsejendom matr.nr. 1 4d Vokslev By, Vokslev m.fl. vil udgøre et harmonisk jordbrug med mulighed for rationel drift. De fremfører videre, at Ove Kærgaard Kvist skal køre ca. 3-4 km ad amts- og kommunevej. Jordbrugsdirektoratet har oversendt klagen hertil og udtalt, at direktoratet finder, at den trufne afgørelse bør fastholdes.

Landbrugsministeriet finder, at der ikke er grundlag for at ændre Jordbrugsdirektoratets afgørelse, der er i overensstemmelse med landbrugsloven og de for administrationen heraf fastlagte retningslinier.

Ifølge landbrugsloven kan en person, der i forvejen ejer en landbrugsejendom, frit erhverve yderligere en ejendom, hvis betingelserne i lovens § 16, stk. 3 er opfyldt, herunder at de to ejendommes areal ikke tilsammen overstiger 70 ha. Der vil imidlertid i medfør af lovens § 18, stk. 6, blive meddelt tilladelse til at overskride arealgrænsen, såfremt erhververen selv har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende, jf. lovens § 18, stk. 6, sidste pkt.

Da Ove Kærgaard Kvist selv har behov for arealet for at opfylde miljøkravene, kan eventuelle naboers ret til fortrinsstilling til erhvervelse af suppleringsjord i forbindelse med Ole Kærgaard Kvists erhvervelse af den omhandlede landbrugsejendom som ejendom nr. 2, ikke gøres gældende. Der henvises herved til Landbrugsministeriets cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990 om lov om landbrugsejendomme § 63, stk. 1.

Landbrugsministeriet skal samtidig meddele, at der efter landbrugslovens regler for erhvervelse af ejendom nr. 2 ikke stilles andre betingelser med hensyn til forbindelsesvejen end, at de to ejendommes jorder skal ligge inden for en vejafstand på 10 km. Såfremt de to ejendomme derimod søges sammenlagt, skal der i henhold til landbrugslovens § 13 og § 40 i ovennævnte cirkulære ved afgørelsen heraf også tages hensyn til, at færdslen til dyrkningsjorder ikke vil komme til at ske ad eller tværs over stærkere trafikeret vej eller gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område. Endvidere kan det oplyses at afstandsgrænsen ved sammenlægning er 2 km, som kan fraviges indtil 3 km.

Landbrugsministeriet stadfæster hermed Jordbrugsdirektoratets afgørelse af 27. marts 1990, hvorefter naboer ikke kan gøre krav på suppleringsjord fra den erhvervede ejendom, fordi Ove Kærgaard Kvist selv har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende.

P.M.V.

e.b.

Endelig adm. afgørelse 1990 13536 Historic

Der meddeltes afslag på et krav om suppleringsjord i forbindelse med en nabos erhvervelse af sin ejendom nr. 2 uden bygninger, hvorved denne fik et samlet landbrugsareal på mere end 70 ha. Da arealet imidlertid ikke oversteg erhververens arealbehov for at skabe harmoni i bedriften, var der ikke tale om fortrinsstilling for naboer med suppleringsjordsbehov.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →