Legislator Case Law & Legislation
W19901351825 DK

sammenlægning - græsningsarealer - afstand

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 13518 Historic

sammenlægning - græsningsarealer - afstand

De har i skrivelse af 14. februar 1990 (Deres j.nr. 6733) påklaget den af Jordbrugsdirektoratet i skrivelse af 18. januar 1990 trufne afgørelse, hvorved der meddeltes afslag på ansøgning om tilladelse til udstykning af ca. 0,99 ha af landbrugsejendommen matr. nr. 3 5a Udby By, Udby til sammenlægning med Svend Erling Pedersens landbrugsejendom matr. nr. 3b m.fl. Markeslev By, Hørby af areal ca. 7,78 ha.

Klagen er uddybet i Deres skrivelse af 8. maj 1990.

Jordbrugsdirektoratet har som begrundelse for sit afslag anført, at afstanden mellem ejendommene er over 5 km, hvorefter betingelserne for sammenlægning efter § 13 i landbrugsloven (Landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) ikke er opfyldt.

Det fremgår af sagen, at matr. nr. 3 5a Udby By, Udby tilhører Holbæk kommune og er noteret som en landbrugsejendom uden bygninger. Ejendommen er af areal ca. 4,34 ha, hvoraf de 0,99 ha udgør en seperat ubebygget englod, som ønskes frastykket. Arealet hen-ligger ifølge det oplyste som vedvarende græsningsareal uden mulighed for anden anvendelse.

Der er tinglyst en deklaration på matr.nr. 3 5a , der pålægger kommunen pligt til at afhænde englodden til forening med en anden landbrugsejendom.

Videre fremgår det, at afstanden mellem Svend Erling Pedersens ejendom og englodden er 6,6 km, hvoraf en del af vejen går gennem landsbyerne Udby og Kisserup samt et større sommerhusområde.

Endelig er det oplyst, at Svend Erling Pedersen har indgået aftale om erhvervelse af matr. nr. 6d Udby By, Udby af areal ca. 0,67 ha. Der er tale om et engareal uden landbrugspligt, der er beliggende i umiddelbar nærhed af englodden matr. nr. 3 5a .

De anfører i Deres skrivelse af 8. maj 1990, at Svend Erling Pedersen har brug for englodden til afgræsning for sin fedekvægsbesætning, og at det ikke har været muligt at erhverve suppleringsjord nærmere hans landbrugsejendom trods flere års bestræbelser.

De påpeger endvidere, at der ikke er andre købere, som vil undergive parcellen landbrugsmæssig udnyttelse.

Endelig anfører De, at der er mulighed for en alternativ vejadgang til englodden, hvorved vejafstanden reduceres til ca. 6,1 km, ligesom kørslen vil foregå i udkanten af Kisserup By, og udenom sommerhusområdet.

Jordbrugsdirektoratet har i forbindelse med oversendelse af Deres skrivelser udtalt, at der ikke ses at være fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse, hvorfor det indstilles, at afgørelsen fastholdes.

Landbrugsministeriet finder imidlertid grundlag for at ændre Jordbrugsdirektoratets afgørelse. Det fremgår af Landbrugsministeriets cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990 om lov om landbrugsejendomme, § 43, stk. 2, nr. 4, at vejafstanden fra bygninger til græsningsarealer i et vist omfang kan godkendes ud over 5 km i forbindelse med sammenlægning.

I dette tilfælde ses der efter en samlet vurdering af omstændighederne at foreligge grundlag for en sådan godkendelse.

Der meddeless således tilladelse til udstykning af den i Udby Enge beliggende parcel af areal ca. 0,99 ha af landbrugsejendommen matr. nr. 3 5a Udby By, Udby med henblik på sammenlægning med Svend Erling Pedersens landbrugsejendom matr.nr. 7 2h og 3b Markeslev By, Hørby.

P.M.V.

e.b.

Endelig adm. afgørelse 1990 13518 Historic

Tilladelse til sammenlægning med en græsningslod på ca. 1 ha, uanset at denne var beliggende i en afstand af ca. 6 km fra ansøgers ejendom.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →