Legislator Case Law & Legislation
W19901339025 DK

Ejendom nr. 2 uden bygninger - ejerkreds

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 13390 Historic

Ejendom nr. 2 uden bygninger - ejerkreds

I skrivelse af 14. februar 1990 har De på vegne af Poul Rasmussen påklaget den af Jordbrugsdirektoratet i skrivelse af 8. februar 1990 trufne afgørelse, hvorefter der meddeltes afslag på ansøgning om udstykning af landbrugsejendommen matr. nr. 4 a m.fl. Testrup By, Mårslet. Et areal på ca. 22 ha søges fraskilt uden bygninger og erhvervet af Poul Rasmussen som landbrugsejendom nr. 2 med henblik på sammenlægning i løbet af få år med naboejendommen matr. nr. 3 a m.fl. smst., som Poul Rasmussen ejer sammen med sin fader Henry Rasmussen.

Jordbrugsdirektoratet har begrundet sit afslag med, at betingelserne for udstykning efter landbrugslovens § 8, stk. 4, ikke er opfyldt, idet de to ejendomme ikke ejes af samme personkreds i samme indbyrdes ejerforhold.

I Deres klage fremfører De, at der på ejendommen matr. nr. 3 a m.fl. er en meget intensiv svineproduktion, som giver et aktuelt behov for suppleringsjord for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende.

De fremfører videre, at Poul Rasmussen i løbet af nogle år skal overtage hele ejendommen matr. nr. 3 a m.fl., og at Henry Rasmussen derfor er betænkelig ved at foretage store investeringer i den erhvervede landbrugsejendom samt til at der er betydelige udgifter forbundet med frem- og tilbageskødning.

Endelig anmoder De subsidiært om, at sagen godkendes i henhold til landbrugslovens § 7, stk. 3, således at den omhandlede parcel af landbrugsejendommen matr. nr. 4 a m.fl. bliver holdt uden for fællesejet.

I forbindelse med oversendelsen af klagen hertil har Jordbrugsdirektoratet udtalt, at der efter direktoratets opfattelse ikke er grundlag for at fravige reglerne i landbrugslovens § 8, stk. 4, eller særlige forhold, der taler for, at landbrugslovens § 7, stk. 1 og 2 fraviges.

Landbrugsministeriet finder ikke, at der er grundlag for at ændre den af Jordbrugsdirektoratet trufne afgørelse, der er i overensstemmelse med landbrugsloven og de for administrationen heraf fastlagte retningslinier, jf. § 26 , stk. 1, i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990 om landbrugsloven. Det fremgår heraf, at en landbrugsejendoms beboelsesbygninger alene kan fraskilles, såfremt ejendommen ejes af ejeren af en anden landbrugsejendom med beboelse, og de to ejendomme drives lovligt sammen, jf. betingelserne i landbrugslovens § 9, stk. 1. Kravet om, at landbrugsejendommene skal tilhøre samme ejer kan kun opfyldes ved, at ejendommene ejes af samme person, dennes ægtefælle eller børn under 18 år, af samme personkreds i samme indbyrdes ejerforhold eller af samme selskab, jf. lovens §§ 20 og 21.

Landbrugsministeriet stadfæster hermed Jordbrugsdirektoratets afgørelse.

P.M.V.

e.b.

Endelig adm. afgørelse 1990 13390 Historic

Ingen

Endelig adm. afgørelse 1990 13390 Historic

Der meddeltes afslag på ansøgning om tilladelse til frastykning af stuehuset på en landbrugsejendom. Kravet om lovlig samdrift med en anden landbrugsejendom kunne ikke opfyldes, da de to ejendomme ikke havde en identisk ejerkreds

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →