Forpagtning.

Forpagtning.

I skrivelser af henholdsvis 6. december 1989 og 14. januar 1990 har De påklaget den af Jordlovsudvalget i skrivelse af 24. november 1989 trufne afgørelse, hvorved der meddeltes afslag på ansøgning om forpagtning af 15 ha af landbrugsejendommen matr. nr. 1 i Andst By, Andst til dyrkning af juletræer.

Det fremgår af sagen, at De i forvejen ikke ejer nogen landbrugsejendom.

Det fremgår videre af sagen, at De ved Matrikeldirektoratets skrivelse af 24. november 1989 har fået tilladelse til at forpagte 1 ha af ovennævnte ejendom i en 10-årig periode til dyrkning af juletræer m.m. Matrikeldirektoratet meddelte i skrivelse af 16. august 1988 tilladelse til, at kontrakten blev udvidet til at omfatte 2 ha på tilsvarende vilkår som i den første tilladelse. Det blev dog samtidig anført, at direktoratet var yderst betænkelig ved udvidelse af kontrakten, idet det er almindeligt at afvise kontrakter, hvor investorerne ejer beplantningen, og hvor driften af arealet i det væsentligste sker for brugerens regning og risiko. Tilladelse blev således kun meddelt grundet tilplantningens ringe omfang, men med meget klar tilkendegivelse af, at yderligere dispensation ikke ville blive meddelt.

Det er bl.a. anført i klageskrivelsen af 14. januar 1990 til landbrugsministeren, at dyrkningen af arealet med juletræer vil give en eksportindtægt på 4 mill. kr., at jorden er sandmuldet og dårlig anvendelig til andre landbrugsafgrøder. Aftalen vil give ejeren og forpagteren en årlig indtægt på 3.000 kr. pr. ha pr. år mod 8000 kr. pr. tdr. land pr. år ved almindelig landbrugsmæssig drift. Der er desuden henvist til de to tidligere afgørelser.

I skrivelse af 30. januar 1990 har Jordbrugsdirektoratet udtalt, at man ved afgørelsen særligt har lagt vægt på, at leje en landbrugsejendomsjord til dyrkning af juletræer kun kan ske i samdrift med en anden landbrugsejendom. Jordbrugsdirektoratet finder derfor, at der ikke i klagen er fremført nye oplysninger, der kan begrunde, at afgørelsen ændres. Jordbrugsdirektoratet henviser til, at det er præciseret over for parterne, at de ikke kunne forvente en yderligere udvidelsen af de forpagtede arealer.

Der blev på Deres møde med landbrugsministeren den 5. april fastslået, at den kontrakt, der ligger til grund for aftalen, er en forpagtningskontrakt, hvorfor det ansøgte ikke kan imødekommes, idet De ikke ejer nogen landbrugsejendom i forvejen. Betingelserne for samdrift og forpagtning af arealet er således ikke opfyldt.

Ved ministeriets vurdering, hvorefter den omhandlede kontrakt skal betragtes som et forpagtningsforhold, er der lagt vægt på, at De afholder samtlige udgifter til plantning, genplantning, sprøjtning, gødskning, beskæring m.v., og udgifterne til rensning og pløjning af jorden, når kontrakten ophører. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at indtægten fordeles mellem parterne med 20 pct. til Egon E. Pedersen og 80 pct. til Dem. Driftsherrebeføjelserne og -forpligtelserne ligger således overvejende hos Dem. Den i sagen fremlagte beregning af de to aftalepartners nettofortjeneste over en 12-års periode udtrykker intet om, hvm der primært står for driften.

Betingelserne for forpagtning af en del af en landbrugsejendom, jf. landbrugslovens § 12, er således ikke opfyldt.

Landbrugsministeriet stadfæster hermed den af Jordlovsudvalget trufne afgørelse.

P.M.V.

e.b.

Ingen

Ansøgning om tilladelse til forpagtning af en 15 ha stor landbrugsejendom afvist. Ansøger ejede ikke selv nogen landbrugsejendom. Det var uden betydning, at ansøger tidligere havde fået tilladelse til at forpagte 2 ha af ejendommen til juletræsdyrkning.