Legislator Case Law & Legislation
W19901330125 DK

Sammenlægning - hensigtsmæssig beliggenhed - afstandsgrænse - færdsel gennem bymæssig bebyggelse.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 13301 Historic

Sammenlægning - hensigtsmæssig beliggenhed - afstandsgrænse - færdsel gennem bymæssig bebyggelse.

Ved skrivelse af 9. februar 1990 ( Deres J.nr. A79/89) har De på vegne af Gustav Schroll påklaget Jordbrugsdirektoratets afgørelse af 7. februar 1990, hvorefter der ikke kan meddeles Deres klient tilladelse til sammenlægning af landbrugsejendommene matr. nr. 2a m.fl. Højrup By, Hillerslev og matr. nr. 5a m.fl. smst.

Ejendommen matr. nr. 2a, 2f, 2 h og 6a Højrup By, Hillerslev af areal ca. 112,8 ha er beliggende nord og nordøst for Højrup by. Ejendommen matr. nr. 5a, 3aø, 3ba, 5d, 1 0b og 1 0c Højrup By, Hillerslev af areal ca. 43,0 ha er beliggende syd for Højrup by. Den sidstnævnte ejendom søges nedlagt, idet ejendommens bygninger med et areal på ca. 1,0 ha ønskes frastykket. Forbindelsesvejen mellem de to ejendomme passerer gennem Højrup by ad en kommunevej, der efter det oplyste har en begrænset trafikintensitet, men som passerer et mindre antal beboelsesejendomme. Afstanden mellem ejendommenes jorder kan ud fra det indsendte kortmateriale anslås til ca. 500 meter, mens afstanden fra bygningerne på den sammenlagte ejendom til den nedlagte ejendoms jorder kan anslås til ca. 1 km.

Jordbrugsdirektoratet har begrundet sin afgørelse med, at sammenlægningen ikke kan ske i overensstemmelse med landbrugslovens § 13, stk. 2, nr. 1, hvorefter de jorder, der ønskes sammenlagt, skal ligge hensigtsmæssigt for en samlet drift fra ejendommens bygninger. Man henviser herved til den færdsel, der vil ske gennem Højrup by.

De anfører i Deres klage, at Gustav Schroll er en dygtig, initiativrig landmand, der gerne vil udvide sin bedrift. De henviser til, at en alternativ løsning, hvor Gustav Schroll beholder bygningerne på ejendommen matr. nr. 5a m.fl. Højrup By, Hillerslev og her etablerer en svineproduktion, vil medføre en betydelig større færdsel end den ønskede løsning, hvorefter de pågældende bygninger frasælges og svineproduktionen sker i bygningerne på ejendommen matr. nr. 2a smst.

Det fremgår af sagen, at Gustav Schroll gennemfører en sådan svineproduktion, at han har behov for begge ejendommes jorder for at kunne opfylde kravet om miljømæssig harmoni imellem besætningen og arealet. Den stedlige jordbrugskommission har udtalt, at produktionen har et sådant omfang, at der arealmæssigt er grundlag for den ønskede sammenlægning ud over den sædvanlige arealgrænse på 125 ha. Jordbrugskommissionen finder imidlertid ikke at kunne anbefale sammenlægningen, idet ejendommene trafikalt forbindes af vejen gennem Højrup by.

Folketingsmedlem Povl Brøndsted har i skrivelse af 21. februar 1990 til landbrugsministeren henledt opmærksomheden på sagen og de forhold, som kan tale for en dispensation.

Landbrugsministeriet skal bemærke følgende

Ved den seneste ændring af landbrugsloven ved lov nr. 381 af 7. juni 1989 blev afstandsgrænsen for sammenlægning af dyrkningsjorder ændret, således at sammenlægning nu som hovedregel kan ske, hvis de dyrkningsjorder, der tillægges en ejendom, ligger i en vejafstand af højst 3 km fra den pågældende ejendoms bygninger. Hvis vejafstanden overstiger 2 km, kan den stedlige Jordbrugskommission dog modsætte sig sammenlægning, hvis særlige forhold taler imod at imødekomme det ansøgte. Den tidligere gældende afstandsgrænse var 1 km.

Uanset beliggenhed inden for den nævnte afstandsgrænse vil sammenlægning dog kunne nægtes, hvis færdslen mellem bygningerne og det tillagte areal vil ske over en stærkere trafikeret vej eller gennem bymæssig bebyggelse. Der er her tale om en fortolkning af landbrugslovens krav om, at de jorder, der ønskes sammenlagt, »ligger hensigtsmæssigt for en samlet drift fra ejendommens bygninger«. Denne fortolkning fremgår af Landbrugsministeriets nu ophævede cirkulære nr. 54 af 19. marts 1987 punkt 14.3.1, der er afløst af Landbrugsministeriets cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990, hvor der henvises til §§ 40 og 43, især § 40, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af Landbrugsministeriets vejledning nr. 113 af 15. august 1989 pkt. 5.3 om ændringerne i landbrugsloven, at der i forbindelse med lovændringen er sket en begrænset lempelse af den administrative praksis ved sammenlægning med færdsel ad stærkere trafikeret vej eller gennem bebyggelse.

Under hensyn til vejledningens tilsagn om en vis lempelse af praksis og til, at der efter det oplyste er tale om en relativt bred kommunevej med en beskeden trafikintensitet, hvor der kun skal passeres et mindre antal beboelsesejendomme, finder Landbrugsministeriet at kunne tillade den ansøgte sammenlægning.

Der meddeles således i medfør af landbrugsloven tilladelse til, at de Gustav Schroll tilhørende landbrugsejendomme matr. nr. 2a, 2f, 2h og 6a Højrup By, Hillerslev og matr. nr. 5a, 3aø, 3ba, 5d, 1 0b og 1 0c smst. sammenlægges i forbindelse med frastykning af bygningerne på sidstnævnte ejendom.

P.M.V.

e.b.

Endelig adm. afgørelse 1990 13301 Historic

Meddelt tilladelse til sammenlægning af to landbrugsejendomme selv om trafik mellem jorderne vil passere et mindre antal beboelsesbygninger i en landsby, da der var tale om en relativt bred kommunevej med en beskeden trafikintensitet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →