Overdragelse- bortforpagtning- hel ejendom.
Statutory Text (3 Articles)
Overdragelse- bortforpagtning- hel ejendom.
I skrivelse af 31. januar 1990 har De klaget over EF-direktoratets afgørelse af ansøgning om overdragelse af basisandel (afgiftsfri mælkeleverance).
Det fremgår af sagen, at Landbrugsministeriet for afgiftsåret 1984/85 godkendte et tildelingsgrundlag på 238.600 kg mælk (50 køer x 4.772 kg) på grundlag af foretagne investeringer.
På grund af et forbud af 1. juli 1987 fra Dianalund kommune om fortsat dyrehold på ejendommen på grund af manglende etablering af forskellige miljøforbedrende foranstaltninger blev der godkendt et midlertidigt leveringsophør indtil 1. februar 1989, hvor det var planlagt, at De skulle overtage ejendommen, efter at Edith Jensens ægtefælle var gået konkurs.
I marts 1989 blev basisandelen bortforpagtet til Jørgen Hansen, Stenlille, for en periode på 2 år (31. marts 1989 - 31. marts 1991), men da Deres ejendom var reduceret fra 13,3 ha til 5,34 ha, fordi nogle forpagtninger måtte opgives af økonomiske grunde, foretog mælkeudvalget en forholdsmæssig reduktion af den basisandel, der kunne overdrages, således at denne nu udgør 87.570 kg (5,34 ha x 16.398 kg).
I klagen til Landbrugsministeriet anføres det, at kvoten bør bevares med sin oprindelige størrelse, fordi den er tildelt efter antal kopladser, og fordi arealet har været intakt i den periode, hvor der blev produceret mælk på bedriften. Endvidere anføres det, at arealet påny vil blive forøget, når forpagtningen ophører.
Landbrugsministeriet skal bemærke følgende.
Da det fremgår, at overdragelsen vedrører hele bedriften, medfølger hele basisandelen uanset dennes størrelse. Desuden bemærkes det, at Landbrugsministeriets afgørelse af 22. marts 1985 om tildelingen af basisandel for afgiftsåret 1984/85 blev truffet på grundlag af mælkeleverancen i referenceåret 1983 samt foretagne investeringer i udvidelse af mælkeproduktionen i perioden 1. januar 1981 til 31. marts 1984 og ikke på grundlag af det til bedriften knyttede areal.
På denne baggrund finder Landbrugsministeriet, at der til Jørgen Hansen kan overdrages bedriftens samlede basisandel på 218.000 kg mælk med virkning fra afgiftsåret 1989/90.
Meddelelse herom vil blive givet af Danske Mejeriers Mælkeudvalg.
Man har samtidig anmodet EF-direktoratet om at foretage de videre foranstaltninger i sagen.
P.M.V.
E.B.
A. Buch Kristensen
Ingen
For afgiftsåret 1984/85 havde Landbrugsministeriet godkendt en forhøjelse af basisandelen på grundlag af investeringer. I 1989 blev hele ejendommen bortforpagtet for en 2- årig periode, men af økonomiske grunde var arealet reduceret, og Mælkeudvalget foretog derefter en tilsvarende, forholdsmæssig reduktion af den basisandel, der kunne overdrages. Da overdragelsen imidlertid vedrørte hele bedriften, medfølger denne uanset størrelsen, og Landbrugsministeriets tidligere kendelse var baseret på mælkeleverancen i referenceåret 1983 samt foretagne investringer i perioden januar 1981 til april 1984 og ikke på grundlag af det til bedriften knyttede areal.