Dispensationsansøgning vedr. forbedringsstøtte Forhåndsvurdering
Statutory Text (3 Articles)
Dispensationsansøgning vedr. forbedringsstøtte Forhåndsvurdering
I skrivelse af 22. december 1989 har De på vegne af Jørgen Hauskov Olsen, Overdrevsvej 3, 4750 Lundby påklaget Jordbrugsdirektoratets afgørelse på en dispensationsansøgning vedrørende forbedringsstøtte. I skrivelsen anmoder De samtidig om et foretræde for landbrugsministeren.
I dispensationsansøgningen, jf. skrivelse af 6. september 1989, anmodes om dispensation efter forbedringsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, som hjemler undtagelsesvis dispensation i tilfælde af, at investeringerne er påbegyndt inden der er meddelt forhåndstilsagn. I dispensationsansøgningen oplyses, at investeringerne var afsluttet i juni 1989. Jordbrugsdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen med henvisning til, at der efter fast praksis ikke gives dispensation i tilfælde, hvor det efter at projektet er gennemført konstateres, at ansøgning og forbedringsplan ikke er afsendt.
I Deres klageskrivelse fremhæver De, at en afkrydsning i et skema vedrørende forhåndsvurdering ved landbrugsbyggeri kan give anledning til fejlslutning, idet ansøger kan opfatte afkrydsningen som en godkendelse.
Klageskrivelsen har været forelagt Jordbrugsdirektoratet, som anfører, at afkrydsningen i det omtalte skema foretages af landmanden og ikke af kommunen. Desuden oplyser man, at kommunen ved returneringen af ansøgningsskemaet vedrørende forhåndsvurdering meddeler, at byggeriet først må påbegyndes, når der foreligger svar fra Jordbrugsdirektoratet. Endelig anfører Direktoratet, at dispensationen kun gives i tilfælde, hvor mindre investeringer er påbegyndt. I sådanne tilfælde godkendes planen, men der ydes ikke støtte til de investeringer, der er påbegyndt for tidligt.
Med henvisning hertil, fastslog landbrugsministeren på mødet med Dem den 31. januar 1990, at der ingen mulighed er for forbedringsstøtte, når samtlige investeringer er afsluttet, inden der indsendes ansøgning og forbedringsplan. På den baggrund beklagede ministeren, at han ikke kunne imødekomme dispensationsansøgningen.
Det meddeles hermed at Jordbrugsdirektoratets afgørelse af 7. november 1989 stadfæstes.
P.M.V.
e.b.
Ingen
Meddelt afslag på dispensationsansøgning vedr. forbedringsstøtte. Da samtlige investeringer er afsluttet, inden der indsendes ansøgning og forbedringsplan.